- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
333

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hertugen var han alt kommen i et sådant forhold, at hans
udnævnelse var en umulighed. Da landgreven nu i begyndelsen
af 1842 gentog sin begæring om afsked og ikke gjorde nogen
hemmelighed heraf, benyttede prinsen lejligheden i sin
brevveksling om militærreformen til under 11. Febr. igen at melde
sig til hans embed: „Ikke ambition, eller forfængelighed,
skriver han, ikke vindesyge bringer mig hertil, men den
overbevisning, at jeg har den redelige vilje og den indre kraft,
som en slig post kræver. Det vil dog snart blive nødvendigt
at gøre en forandring med regeringskollegiet på Gottorp, som
efter syv års virkekreds har gjort alle embedsmænd, alle
godsejere og hele landet misfornøjet med alle dets mesurer, så at
det fra mange sider er besluttet at fremtræde klagende over
dette kollegium, såsnart Du kommer til hertugdømmerne.“
Han mener, at en enkelt (statholderen) må regere, med nogle
råder, for at give styrelsen enhed og kraft. — Ved
anordningen af 15. Maj 1834 havde regeringen fået en præsident
og otte råder og disse havde delt alle forretninger mellem sig;
statholderen havde vel navn af overpræsident, men hans
myndighed var i virkeligheden meget indskrænket og der var
derfor alt nu tale om helt at nedlægge embedet, således som det
skete 1846. Det lykkedes ikke prinsen senere som statholder
at få forretningsgangen forandret.

Samtidig med landgreven søgte også den gamle
gehejmestatsminister Møsting sin afsked, og kongen var vistnok ret
tilfreds med at denne trak sig tilbage, da han alt i flere år
havde været affældig; han døde året efter, 84 år gammel.
„Otto Moltke, skriver kongen til hertugen (22. Febr. 1842),
tager formedelst den sædvanlige upasselighed ej heller del i
kancelliet eller i det gehejme statsråd, så at det snart bliver
nødvendigt at rekrutere samme, idetmindste med ministre, om
ej med gehejme statsministre.“

Hvilke mænd kongen har tænkt på at udnævne til ministre,
foreligger der intet bestemt om. 10. Jan. havde oberst
Abrahamson, der var medlem af militærkommissionen, tydeligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free