Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Et andet mindretal, bestående af Petersen (Dalby), afgav
følgende votum: „at det for fremtiden, således som det hidtil
er iagttaget i stænderforsamlingen, lovmæssigt skal være de
deputerede fra de dansktalende distrikter, som ikke tiltro sig
at holde foredrag på tysk, tilladt at betjene sig af det danske
sprog, og at der træffes foranstaltninger til at disse danske
foredrag kunne i det tyske sprog tilføres protokollen“.
Når bortsés fra, at alle deputerede fra det tysktalende
Slesvig, alle godsejere, præster m. m., på den ene P. Nielsen
fra Flensborg nær, var imod enhver lovbeskyttelse for det
danske sprog, har det sin betydning at se, hvorledes de fra
de dansktalende egne valgte deputerede stillede sig ved denne
lejlighed. Der var ialt 7 landvalgkredse med dansk folkesprog
(Angel ikke medregnet), 4 dansktalende købstæder og den
„blandede“ kreds Ærø med Ærøskøbing. Af disse 12
deputerede stemte altså kun 4, nøjagtig en tredje del, for danskens
ligeberettigelse, 7 (eller 6?) imod enhver ret for folkesproget.
Pisse 7 (6) repræsenterede byerne Haderslev, Åbenrå og Tønder,
(Ærø?), Als, Tønder og Åbenrå amter. Også de to
dansktalende godsejere fra Nordslesvig, hertugen af Avgustenborg
og Kittel på Skovbølgård, sluttede sig hertil.
Sprogkampen i stænderne November-December 1842
blev udgangspunktet for det endelige brud mellem den danske
og den tyske del af monarkiet. I kongeriget vakte Hjort
Lorenzens optræden den mest udelte tilslutning og der dannedes
foreninger med det formål at oprette danske læreanstalter i
Nordslesvig, ligesom samfølelsen med de danske Sønderjyder
nu var vakt for ikke mere at udslukkes; det store liberale
parti delte sig i en national og en demokratisk fraktion, hvis
veje skiltes for ikke mere at løbe sammen, det første satte
fra nu af ordningen af monarkiets nationale forhold i første
linje. I hertugdømmerne tog derimod den slesvigholstenske
bevægelse dobbelt fart, det nyholstenske parti forsvandt
efterhånden og man regnede senere de danske overgreb og
daniseringsbestræbelserne fra dette tidspunkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
