- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
353

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

følgende møde, 10. Juli, optoges 50 nye medlemmer og
vedtoges det at sende en deputation til kongen for at foredrage
to andragender og „andre folkelige anliggender“. De Haderslev
bønder havde med andre ord fået en politisk organisation.

Foreningens sekretær, Lavrids Skau, har forlængst skrevet
dens historie, i levnedsskildringer af dens formand Hans
Nissen af Hammelev (1858) og af Peter Hjort Lorenzen
(1865), ligesom dens protokol nu er udgiven i disse „Årbøger“
(1890, s. 120—237). Ligeledes er dens virksomhed omtalt på
adskillige andre steder, så det vil være overflødigt her at
komme tilbage til den. I almindelighed må det dog siges, at
disse fremstillinger, som naturligt er, giver et vel lyst billed
af dens færd. Det kunde ikke være andet end at en sådan
første organisation havde mange vanskeligheder at overvinde,
både udadtil og indadtil, og protokollen røber da også tydeligt
nok de rivninger, som ikke kunde udeblive. Foreningens
egenlige stiftere var Hjort Lorenzen og Koch, men også Flor vilde
gerne råde med, og bønderne selv havde også en mening.
Hvor løse formerne var, får man en forestilling om ved at
høre, at et aktstykke af største betydning, et forslag til en
offenlig udtalelse, fandtes på foreningens bord, uden at
forfatteren nævnte sig, og ikke des mindre blev vedtaget efter
en kort forhandling; det foranledigede foreningens suspension
og kunde let have medført straffeansvar.

Bønderne optrådte i og udenfor foreningen med en vis
djærvhed, der af og til minder om den samtidige
bondebevægelse i kongeriget med de bekendte ord om „postelinet“,
der let kunde komme til at gå i stykker. Vi finder samme
mistillid til embedsstanden, skærpet ved den nationale
modsætning, og samme ufuldkomne forståelse af de større politiske
forhold.

Den ledende mand blev i årenes løb som bekendt Lavrids
Skau. Han var ved sine evner, sit hurtige hoved og sin
veltalenhed et særsyn i den danske bondestand. Udviklet i nær
forbindelse med Hjort Lorenzen, til hvem han alt havde sluttet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free