- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
356

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at indgive bønskrift om forligelseskommissioners indførelse for at
svække advokaternes indflydelse, hvilket jeg tillod dem. Iøvrigt
formanede jeg dem til at være selvstændige, selv at vide hvad de vilde
til deres eget bedste og at afvise indflydelse fra København, navnligen
ved indførelse af den højskole eller landvæsensskole, de ønsker til
bondestandens udvikling [1].

Det vakte min højeste forundring, at bonden . . . . kunde tale så
forstandigt og med så velvalgte udtryk, blot af naturlig sund sans.
Jeg skjulte ikke denne min beundring for amtmand Johansen, som var
meget ængstelig for, hvad de havde forebragt, og påstod at de talede
efter P. Lorenzens indskydelse. Amtmændene Johansen, Krogh og
Stemann, som jeg siden talede [med] om udtuskningen af visse distrikter i
deres amter, pålagde jeg alvorligen at se min vilje om det danske sprogs
håndhævelse efterkommet af embedsmændene og bønderne behandlet
med humanitet for at indgive dem tillid og formene den skadelige
indflydelse udefra . . . Såvel amtmand Johansen som biskop Tage
Müller anbefale kand. Schøler, som kan virke for den højere
landvæsensskoles indførelse i det nordlige Slesvig. Lovet denne
rejseunderstøttelse 100 rdl.

3. Sept. Kand. Schøler var noget ængstelig ved den stemning,
advokaterne udbredte mod kongen, idet de altid fremstilte regeringens
foranstaltninger som brud på forfatning og givne løfter og navnligen
bearbejdede dem til petitioner mod filialbanken. Jeg forsikrede ham,
at stemningen var så god iblandt folket, at disse „umtriebe“ intet havde
at betyde. Han nævnte advokat Jørgensen i Tønder som virksom for
petitionerne. Den nordslesvigske bonde kunde man stole på.

19. (Kbhvn.) Samtale med P. H. Lorenzen. Han ønsker sine
sønner i Sorø.

31. Okt. De slesvigske bønder Hans Nissen Hammelev, Nis
Steffensen og Lavrids Skau havde fortræde hos mig.

Disse bønder, afsendinge fra den slesvigske forening, ansøgte om
approbation på oprettelsen af en højere folkeskole efter prof. Flors
plan i „Dannevirke“, under biskoppen af Ribes tilsyn. Jeg svarede
dem, at de ej straks kunde få besked, men måtte betingelsesvis aftale
med den danske komité om bihjælpen til samme, når den kom istand
efter den lagte plan, og at de gjorde ilde i at forlange unddragelse fra
den almindelige regel, at amtsskoledirektionen skulde have tilsyn med
skolen, eftersom deri vilde møde den første vanskelighed fra de
slesvigske avtoriteters side. L. Skau svarede, at bønderne havde ingen
tillid til amtmanden og der vilde ikke blive noget af, når han skulde


[1] Sml. Grundtvigs udtalelser i samme retning, 9. Febr. 1843.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free