Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Om aftenen ved borgervæbningens fakkeltog vistes S. H. faner,
hvilket jeg ved reskript vil frabede mig for fremtiden.
(Søndag) 4. I Gammel Haderslevs danske kirke. Provst Jansen
prækede godt. Enkelte avdienser. Ved afrejsen beset hovedkirken i
Haderslev, som er under reparation og har en skøn højde. Kl. 12 1/2
afrejst til Apenrade.
Her takkede borgmesteren for bevilget bidrag af den Carstenske
stiftelse til skolebygning, for forvisningen at handelen ej vilde blive
molesteret af franske krydsfartøjer på kysten. Formanden for de
eligerede mænd gentog andragendet om et tysk ugeblad i Apenrade,
hvilket jeg dog tvivlede om kunde holde sig, ny ansøgning kunde
indgives. Borgmester Schow udbad sig at turde indgive beretning om
den Gyntherothske stiftelse, som man ønskede tildels at anvende til
skolevæsenets bedste, men hvorpå regeringen ej har villet indlade sig.
Kørt derfra til Gravensten kl 3 1/2, ankommen kl. 6 og fundet
dronningen vel. Venskabelig modtagelse i hertugens familiekreds.
Jeg talte ikke i fortrolighed med hertugen om nogen genstand, der
vedkom stænderne eller andre politiske spørgsmål. Han udlod sig ved
teen om vanskelighederne ved „gewerbeordnung“. Ellers fandt jeg
ham meget tilbageholden og ved taflet førte han ingen almindelig
samtale.
5. Efter frokosten kørtes ud til teglbrænderiet, hvorved sås byen
at ligge på bugten indenfor Egernsund, gennem skoven til kongestolen,
Kiding (forpagterkone Feddersen, f. Hagemann), over Fiskbæk hjem.
Set avdienser fra 5 1/2—6. Stort taffel, hvorved hertugen udbragte vor
skål og takkede for besøget samt erindrede om et givet løfte at bivåne
hans sølvbryllup ad åre. Jeg svarede, at intet skulde glæde mig
mere; dernæst takkede jeg og udbragte hertugens, hertugindens og
familiens skål.
6. Kl. 7 1/2 afrejst fra Gravensten, det var skønt vejr, men
grånede siden — overalt modtoges vi med jubel og venlige ansigter.
På byen Flensborgs gebét mødte Kristiansgarden og flere
borgerafdelinger, magistraten o, fl. [samme aften til Før].
Om denne rejse i Nordslesvig kan følgende brudstykker
af breve meddeles:
30. Juli skriver kongen fra Sorgenfri til Josef Criminil,
der lå som kommissær ved stænderne, at hans svar til stænderne
i Viborg såvel som til adressens overbringere forhåbenlig havde
gjort god virkning i Slesvig. „Men, fortsætter han, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>