Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvori de deltagende erkendte deres uret og bade om tilgivelse. Pastor
Schøler mente, at jeg ved at tale med L. Skau kunde få ham til at
erkende sin uret og vinde ham for den gode sag for fremtiden. Iøvrigt
beklagede han den københavnske indflydelse, som disse simple men
brave folk vare undergivne; han har personlig holdt sig tilbage, da
han er mistænkt af de forskellige partier. Klagede over retsforfatningen
og at præsterne mod bedre vidende skulde attestere kopskatlisterne.
Amtmand Johansen berettede, at L. Skau mente, at hint brev fra
ham til mig var bleven røbet ved en søn af P. H. Lorenzen, som kan
have haft adgang til hans pult. Undersøgelsen af den slesvigske
forenings erklæring er endnu ej til ende.
16. Jeg lod pastor Hertel, Nis Hansen [d. e. Hans Nissen] og
L. Skau komme for mig og den førstnævnte ytrede, at de indså deres
fejl at have valgt udtryk i den slesvigske forenings erklæring, der
kunde være krænkende for kongen, hvilket aldrig havde været deres
hensigt, og de bade, at jeg ej vilde lade gå den strænge ret imod dem,
men i nåde afgøre sagen. Jeg svarede dem, at man ej kunde skelne
således mellem kongen og hans regerings handlinger, at jo fornærmende
udtryk om disse også må være krænkende for kongen. Den begyndte
undersøgelse kunde jeg ej stanse, men jeg skulde erindre, at de havde
erkendt deres uret og bedet om nåde. Skriftlig erklæring fordredes
ved Tillisch af dem.
Lavrids Skau foreholdt jeg det formastelige i at tilskrive sin
konge, således som han har gjort det, og sagde ham, han måtte takke
Gud for at have en så nådig konge, men imidlertid skulde den sag
stå ham åben, hvis han oftere tillod sig sligt. Han skulde vogte sig
for fremmed indflydelse, især den københavnske. Om brevets udbredelse
sagde han det samme og at han troede det sendt af dette unge
menneske til prof. Clausens søn. Han indså sin uret og lovede med
tillid at holde sig til kongen.
Disse samtidige optegnelser om det mærkelige
sammenstød på Før stemmer ikke ret vel med L. Skaus fortælling i
bøgerne om Hans Nissen (s. 59) og Hjort Lorenzen (s. 286);
han synes ikke at have mindedes det med særlig glæde, men
står jo selvfølgelig her som overalt med palmer i hænderne.
Langt nærmere sandheden kommer den overlevering, som
Ludvig Hertel har opbevaret i „Fostbroderskabet“ (s. 100),
skønt også den er unøjagtig i mindre enkeltheder og ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
