Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i en ualmindelig grad har skænket D. M. et klart blik for det
sande, det rette og det naturlige, og at vi derfor i vor konge
ejede en oprigtig ven af folkets friere udvikling og en
selvstændigere brug af dets egne kræfter.“ Derpå udtales en lige
så stærk mistillid til stænderforsamlingen, hvis hele færd
misbilliges, især for så vidt som den havde til hensigt at løsne
forbindelsen med Danmark og knytte den med Holsten og
derigennem med Tyskland fastere.
Som deres eget standpunkt udtaler de: „Vi ønske helst
at blive dem vi hidtil have været, vi ønske ikke at
inkorporeres i Danmark, men endnu langt mindre at inkorporeres i
Tyskland.“ En nøje forbindelse med Danmark vil de dog
holde på, ligesom de ved den lange vane er bleven fortrolige
med den forbindelse, de hidtil har haft med Holsten — „for
mange af os har den været kær“ —; dog er de nu næsten i
færd med at blive kede ad den.
Adressen var anbefalet af en række kendte danske mænd
fra hele Nordslesvig, deriblandt de fleste nyvalgte deputerede
og suppleanter.
Omtrent samtidig fremsattes den plan at udvide arbejdet
for danskhedens vækkelse til Mellemslesvig, som hidtil helt
havde gået i Slesvigholstenernes ledebånd; men et brev fra
Koch til Flor herom var af denne bleven tabt og opsnappet
af Tyskerne, der offenliggjorde det som bevis på den frygtelige
„danske propaganda“ (trykt hos Droysen og Samwer, s. 414).
Kongen skriver om disse aktstykker i sin skrivkalender,
under 30. Marts, hvor der er tale om forhandlinger med
greverne Otto og Karl Moltke:
„Vi behandlede desuden de af regeringspræsidenten
indsendte adresser fra den nordslesvigske forening, som ånde de
lojaleste følelser, og hvilken jeg ikke ønsker forhindret. Mangel
på trykkested har ladet dem anholde på et par steder.
Ligeledes er af nogle borgere i Haderslev indsendt et opsnappet
brev fra redaktør Koch til prof. Flor, som efter amtmand
Johansens mening skal indeholde højforræderske hensigter. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>