Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skrifter udkom nord for Ejderen. Mærkeligt er det også at
se, at kongen netop samtidig med den stærke bevægelse i
Holsten, der ikke førte til noget praktisk resultat, gjorde
indrømmelser i Danmark, som kunde siges at imødekomme den
offenlige menings krav på garantier overfor den før 1814
ubundne kabinetsstyrelse. Det var således en indrømmelse
overfor danske klager, at der i April 1814 oprettedes et
statsråd, og det vidner stærkt om kongens mistillid til Holstenerne,
at han ikke optog nogen mand fra hertugdømmerne i dette
før efter 1830. Endvidere oprettedes ved forordning af 23.
April 1817 en „komité“ i Københavns grosserersocietet,
bestående af 12 medlemmer og en formand, „hvilke skal
iagttage de pligter, som påligger hele societetet, samt afgive de
betænkninger, erklæringer og responsa, som kollegierne,
øvrighederne eller domstolene måtte fordre“. Valget af denne
komités medlemmer foretoges hver gang af kommerce-kollegiet
blandt tre af societetet indstillede grosserere. Og af endnu
større betydning var det, at nationalbanken ved sin oprettelse,
4. Juli 1818, stilledes under bestyrelse af 5 direktører og 15
repræsentanter, som på en enkelt nær supplerede sig selv,
efter første gang at være valgte af valgmænd blandt bankens
interessenter. Alle bestyrelsens medlemmer skulde med ed
forpligte sig til kun at ville varetage bankens interesser, og
denne ed skulde også embedsmænd være bundne af uden
hensyn til deres embedsed; kongen lovede højtidelig for sig
og efterfølgere aldrig at ville gribe ind i bankens bestyrelse,
højesteret skulde være dommer i stridsspørgsmål om oktrojens
fortolkning. Det var den første institution, den enevældige
kongemagt havde skabt med garantier for uafhængighed af
dens magtfuldkommenhed, i virkeligheden i strid med
kongeloven. Samtidig løstes hertugdømmernes forbindelse med banken.
Det var som om kongen også her vilde vise, at han agtede
<it give mere, hvor han var fuldstændig uafhængig, end hvor
man vilde afnøde ham formelle indrømmelser.
Det var derfor også helt i sin orden, at kongen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
