Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sidste års regelmæssig gentagne udgifter. Der forelægges
stænderne et årligt budget, hvis afvigelser fra
normalreglementet skal søges bevilgede. Af overskuddet forrentes
statsgælden og afdrages den med 1 pct. Hvad da bliver til overs.
deles i to dele: til statsformål og til fordeling mellem
landsdelene. Vil stænderne ikke give samtykke til den foreslåede
anvendelse, deponeres beløbet hos rigsretten („Staatsgerichtshof“).
Finansregnskabet revideres efter nøje fastsatte regler, og
rigsretten nedsætter et udvalg for at kontrollere de løbende
udgifter med hensyn til statsgælden. Der kan gøres ansvar
gældende for rigsretten.
Kollegierne ophæves og der dannes 8 ministerier, 4 fælles
og 4 særlige; ingen kongelig befaling er gyldig uden at være
paraferet af en minister. De fælles ministre forestår
udenrigssager, forsvaret, finanserne og handelen; af de særlige er to
for kongeriget, en for hvert hertugdømme.
Ministrene danner gehejmestatsrådet; de er ansvarlige og
kan anklages for rigsretten; denne kan afsætte dem, og de
kan da ikke mere træde i statens tjeneste. Vil man tiltale
dem til erstatning, søges de ved deres rette værneting,
højesteret eller overappellationsretten. Rigsretten sammensættes
ved valg af de højeste domstole, de samlede kamre og kongen,
lige mange fra kongeriget og hertugdømmerne. Den vælger
selv sin præsident; ingen af dens dommere må være deputeret
eller embedsmand. Når dens dom æskes, skal denne afsiges
inden 8 dage efter at stændernes forhandlingsprotokol er
tilstillet den trykt; rettergangen er mundtlig og offenlig.
Dommerne i de overordnede domstole er uafsættelige. Med
hensyn til de to sprog i Slesvig bestemmes, at de skal bruges
helt igennem og af alle avtoriteter, undtagen
overappellationsretten i Kiel, der dog tager mod danske indlæg og giver dom
i dansk oversættelse. I stæderne Haderslev, Åbenrå og
Sønderborg indføres dansk i skolerne; på landet beholdes den
daværende (mod dansk uretfærdige) grænse for det offenlige sprog.
Der ansættes to generalsuperintendenter, en dansk og en tysk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
