Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvigs "Nyårsmorgen". (1896.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en ganske ejendommelig fordringsfuldhed. Det er den lyriske
digters ret at udtale sine følelser og stemninger, således som
han mægter det; men læserens modtagelighed vil altid afhænge
af den personlige sympati, han forstår at vække. Grundtvig
udgav gang efter gang sange og digte, som kun få havde sans
for, og endnu færre følte sig tiltalte af hans personlighed. Der
foregik de bratteste omslag i hans livsopfattelse, og hver gang
offenliggjorde han vidnesbyrdene herom med en mangel på
blufærdighed, som måtte støde; han satte sig i dommersædet
over anderledes tænkende med en selvsikkerhed, der måtte
opfattes som åndeligt hovmod.
Nu, så længe bagefter, er jo dette indtryk mildnet, og vi
vender os til hine digte med kendskabet til mandens senere
livsgerning. Vi er nu i stand til af hine poetiske udbrud at
udmåle dybden i hans udvikling, det omfang, den fylde og den
magt, hvormed den bar ham frem gennem årene. Og tillige
vil enhver læser finde mere eller mindre i dem, som giver
egne erfaringer og egne tanker et lysende udtryk.
„Nyårsmorgen“ betegner knudepunktet i denne udvikling,
ikke på nogen måde dens afslutning. Først fra de offenlige
forelæsninger 1838 og den derefter grundlagte virksomhed i
kirken og samfundet træder Grundtvig ind i folkets historie.
Indtil da er han halvt digter og halvt videnskabsmand, halvt
præst og halvt særling; fra den tid af er han talsmand for et
bestemt folkeligt fremtidsarbejde og fører for en stadig voksende
hær af arbejdere.
Hans egen udvikling strakte sig da gennem en
menneskealder, tilbage til 1806, da han først tog offenligt til orde om
Eddasangene; han var da 23 år gammel, 1838 var han 55.
I dette lange tidsrum betegner „Nyårsmorgen“ fra sommeren
1824 midpunktet og vendepunktet. I 18 år havde han
arbejdet ufortrødent i literaturen, snart i en, snart i en anden
retning, i fuld tillid til, at et godt ord også vilde finde et godt
sted. Efterhånden var han nu bleven træt; det forekom ham,
at frugterne udeblev, lærdommen syntes ham at være en død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
