Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvigs "Nyårsmorgen". (1896.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han nu ender den hele digtning (v. 297 ff.). Nu blev en
sådan afslutning umuliggjort ved den nye fortsættelse.
Det naa, som foran nævnt, antages, at Grundtvig var
færdig med sit digt, da han den 3. Juli vilde skrive til
Ingemann, men blev afbrudt ved „Valdemar den store og hans
mænd“. Denne digtning gjorde et mægtigt indtryk på ham,
dels som et glædeligt tegn på en ny frembrydende national
digtning, dels fordi den æggede ham både til kritik og til
kappestrid, medens den kastede et nyt lys over hans eget
arbejde. Det er bekendt, hvor forarget han blev over Ingemanns
skildring af Sakse som den tørre pedant, ligesom det ses af
hans „Poetiske skrifter“, hvorledes han i den følgende tid
gjorde tilløb til lignende digtninge og ligesom fordelte emnerne
mellem dem. Han lagde da vistnok sin påbegyndte digtning
helt til side, indtil han igen kom noget mere til ro og nye
tanker havde ordnet sig til en fortsættelse af den.
Denne omfatter de følgende tre sange, medens de to
sidste atter er et nyt tillæg. Dette fremgår ikke blot af
indholdet, men stadfæstes også af et opbevaret håndskriftsblad, i
hvilket der følger en fortegnelse over de ord, digteren nærmere
vilde forklare, straks efter vers 258. Vi har da her en ny
helhed, fremgået af et samlet digtersyn.
Pastor Monrad har haft et åbent øje for helheden i disse
tre sange og kaldet dem „grubesangene“, idet han betegner
den første som „i grubens munding“, den anden
„grubefundet“ og den tredje „udgangen af gruben“. For mig har
det dog stillet sig noget anderledes, vel især fordi jeg opfatter
de foregående sange som en afsluttet helhed for sig.
Mig forekommer det, at disse sange må være fremkaldte
af de krydsende tanker, som Ingemanns digtning vakte. Han
har hidtil skildret sin gerning i det ydre som frugt af en
indre udvikling; det er denne sidste, han sigter på, det er
den, han beskriver som en vandring fra mørke til lys. Nu
ser han på gerningens betydning for det danske folk, dens
ydre virkning. Ingemann har slået et stort slag og vundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
