Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvigs "Nyårsmorgen". (1896.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lysets til mørkets rige for at hente ungdommens og styrkens
gudinde tilbage, og nu er han kommen hjem med hende, gemt
i en nød. Således er denne herlige digtning, hård i sin skal,
men sød i sin kerne; Idun og hendes gyldne æbler er skjulte
i den.
Og der er en dobbelt kerne. Skjalden mindes sin gang
fra de tidlige år, sin syssel med det jordiske og det
himmelske fædreland og hvorledes han vidunderlig førtes fra trin
til trin henimod klarhed og liv, så han nu står i morgenens
strålende lys, rede til et nyt dagværk. Og anden gang vender
han tilbage til fortiden, for at gøre rede for sin gerning, sine
kampe for at udfri fortidsminderne fra forglemmelsen, for
modersmålets oprindelige levende kraft og det menige folks
opvækkelse, og han kaster et langt blik ud i fremtiden for at
spå sine landsmænd en rig besøgelsestid.
Men den stærke bevægelse, hvori han åndelig var sat,
kunde ikke endnu bringes til ro, og ligesom han havde fortsat
sit oprindelige digt med et andet, føler han trang til at føje
endnu en efterslæt til det hele. For helhedsindtrykkets skyld
vilde det tilvisse have været at ønske, at dette ikke var
blevet medtaget ved offenliggørelsen.
Den høje tankeflugt er nu lammet. Efterslætsversene
danner overgangen til de i ubunden stil skrevne „Glarøjne“
og den vidtløftige fortale, der skal hjælpe til digtningens
forståelse. Og den storslåede fremstilling af digterens åndsliv
afløses af en række meddelelser om hans personlige oplevelser
og forsætter.
Han begynder med at udtale sin mistvivl om at blive
forstået af sin samtid i dette digt. Ser man ikke, at bølgerne
betyder menneskeslægten og havfruens blomstrende ø fædrenes
arv, da har han sunget forgæves om den trefarvede kjortel,
der blev vævet til bølgernes søn.
Denne mærkelige udtalelse synes at stadfæste, hvad
digteren selv antyder, at han var ligesom ude af sig selv, da
han så og beskrev disse høje syner, så han end ikke kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
