Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ambrosius Stub. (1897-98.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klavér jeg elsker i mit sind
og lægger mest på samme vind,
en aria jeg synger tit,
melankoli gar frit.“ Osv.
„Min ene kære!
skal end vor samling ikke ske
du må dog lære
min elskovs abc.
Her bogstaveres i sandhed uden svig:
min stand er din, og din er min l-i-g siger lig.“ Osv.
„Eja, hvi tripper du så fast,
hvad stikker dig, du pæne pige,“
„Nu er jeg befriet fra kærligheds pagt,
at slutte på ny bliver aldrig min agt,“
„Du dejlig rosenknop,
lad mig dig ret betragte!
hver mand må dig jo agte[1] :
naturen har nedlagt
hos dig al kunst og pragt.
— — — — —
De blade gør så mange
små labyrinters gange
og dufte luften op:
du dejlig rosenknop!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
