Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peter Kristian Koch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kragh i Gerlev ved Randers, forhen missionær i Grønland,
senere præst i Øsby ved Haderslev.
Imidlertid var Peter Kristian kommen i handelslære i
Haderslev; han var dengang kun 13 år og havde slet intet
lært, først nu begyndte hans rastløse arbejde for at indhente
det forsømte. Han tilbragte 16 år hos én og samme
købmand, halvdelen som læredreng og den anden halvdel som
svend, og i disse år var det, han lagde grunden til sine
mangehånde kundskaber, ligesom han erhvervede sig færdighed
i at skrive dansk og tysk. I Sommeren 1836 nedsatte han
sig selv som købmand i Gammel-Haderslev og begyndte sin
forretning med den ham ejendommelige iver. Men hans
foretagelsesånd, der nu var sat i bevægelse, skød samtidig ud i
andre baner.
Der udkom i Haderslev et ugeblad under navnet „Lyna“;
det var skrevet på tysk ligesom alle de andre blade og
tidsskrifter i Sønderjylland; ingen havde endnu tænkt på at skaffe
den danske almue en passende læsning. „Lyna“ blev
redigeret af to lærde mænd, Dr. Brauneiser og præsten Lautrup;
de havde store bogsamlinger, og hele konsten bestod i at
skrive et og andet ud af dem til brug for ugebladet, der iøvrigt
væsenligt indeholdt kundgørelser. Koch boede ved siden af
Senebergs trykkeri, fra hvilket „Lyna“ udgik, og han gjorde
snart bekendtskab med svenden, som havde dette arbejde.
Det var en mand ved navn Sørensen; han var født i
kongeriget, forestod udsalget af trykkefrihedsselskabets skrifter og
var i det hele et menneske med megen sans for læsning. Han
besøgte ofte Koch om aftenen, og talen faldt da på „Lyna“;
Koch mente, at sådant et blad kunde han også udgive, det
var da ingen herrefærd. Tanken om at gøre alvor af dette
indfald blev mere og mere levende hos ham; hans broder
Jørgen, der jævnlig rejste i kongeriget, bestyrkede ham i den,
medens derimod Sørensen slog den hen som urimelig. Det
var selvfølgelig hans mening at lade bladet udgå på dansk,
men en politisk eller national retning tænkte han slet ikke på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
