Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredrik Barfod, født den 7. April 1811.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Fortællingerne“, det andet fjerdingårsskriftet „Brage og Idun“.
Alle kender det første, medens vistnok kun få af den yngre
slægt har læst det sidste, — det er jo tidsskrifternes
sædvanlige skæbne.
„Brage og Idun“ og „Fortællingerne“ svarer til tiden før
og tiden efter 1848; der ligger to ting imellem dem: kampen
med Tyskland for at hævde det danske folks uafhængighed,
og rigsforfatningens omdannelse fra kongevælde til folkefrihed,
Dette mellemliggende har sat dybe spor i „Fortællingerne“, som
ikke kendes i tidsskriftet; om end Brage og Idun ingenlunde
her er udstødte af mindernes Valhal, så bærer dog både
harpen og æbleskålen Thors hammermærke.
„Brage og Idun“ tilhørte en fredelig alder; på titelbilledet
ser man de blide guddomme hvilende på sletten i ly af
runestene, Odin og hans vise ravne klæder kongesædet over dem;
kun i randtegningen ses kampene med Midgårdsormen og den
grådige ulv som fjerne fremtidsvarsler. Tidsskriftet har også
et fredeligt indhold, det er rigdommens og frugtbarhedens
Frodefred, som hviler over det.
Tanken om at udgive et fælles-nordisk tidsskrift lå
dengang ligesom i luften; den udtaltes næsten samtidig af flere,
men det var Barfod forbeholdt at føre den ud i livet. En
række af de mest fremragende forfattere kom den unge
ubekendte mand imøde. „De første, jeg spurgte til råds“,
fortæller han i sin første fortale, „var Øhlenschlæger og
Grundtvig, og hos begge fandt jeg en levende interesse for
foretagendet. Grundtvig satte mig i forbindelse med Ingemann,
og Øhlenschlæger med Hauch, og også disse to ædlinger kom
mig imøde med hjertelig velvilje, Hauch med det begejstrede
udbrud: Jeg vilde anse mig uværdig til navn af dansk digter,
hvis jeg ikke efter evne bidrog til Deres plans fremme. Ved
Ingemann bragtes jeg strax i forbindelse med Atterbom og
Beskow, og derpå gennem Atterbom med Geijer —“.
Det var i sommeren 1836; først halvtredje år efter udgik
det første hefte, godt to år efter kom det niende og sidste. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
