Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den historiske udvikling i Danmark i henseende til "magtens tyngdepunkt".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fører stadig påny an i udviklingen. Kirkens sag fremmes af
kongeslægten lige indtil det personlige martyrium; Valdemarerne
går i spidsen i kampen mod Vender og Tyskere; Margrete
grundlægger unionen, Kristian III gennemfører reformationen. Det
er de konger, som har øje for tidens ideer, der mindes og
hvis navne forherliges, selv om de ikke hører til de personlig
fremragende. Fra den tidlige middelalder af har man derfor
anset det for nødvendigt at sætte faste grænser for denne
højeste samfundsmagt. Kongerne må strax ved tiltrædelsen
indgå en håndfæstning, sigtende til at umuliggøre de misbrug
af magten, som faktisk fandt sted. Ved at læse disse
håndfæstninger får man et stærkt indtryk af magtens begrænsning;
man lader så let ude af betragtning, at kongedømmet i sig
selv, blot ved at bestå med tusindårig hævd, havde en
avtoritet, som giver sig vidnesbyrd på hvert blad i vor historie.
Først efterhånden var det lykkedes imod kronens bærere at
opstille selvstændige organer for den ved håndfæstningen
hjemlede delagtighed i regeringen.
Det er da en mærkelig omskiftelse, når dette kongedømme,
hvis betydning forhen var førerskabet, pludselig skal blive
enerådende; når det skal opgive sin gennem århundreder
hævdede bevægelighed for at blive det faste punkt, hvorom alting
drejer sig. Det bliver derved noget helt andet, end det hidtil
har været, og det er ikke helt uden føje, når man ofte har
fremsat det spørgsmål, om ikke enevældens indførelse er tegn
på en stor national svækkelse og opløsning.
Hvis den betragtning, jeg har anlagt på de foregående
magtskifter, er rigtig, må dette spørgsmål imidlertid besvares
med et nej. Således som enevælden kommer til os, er den
et naturligt udviklingsled og en historisk berettiget form. Der
forelå nemlig dengang uafviselige fordringer, som intet lag i
det daværende samfund kunde gøre fyldest. Adelen havde på
alle punkter svigtet de opgaver, som de privilegerede stænder
her og andetsteds havde påtaget sig som adkomst for deres
privilegier, og ingen af de ufrie stænder var istand til ene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
