Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den historiske udvikling i Danmark i henseende til "magtens tyngdepunkt".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den troede at være vis på sejren. Men denne modstand og
de store ofre, som den krævede, flyttede atter magtens
tyngdepunkt fra kongens person til forfatningen.
Der er ofte blevet doleret over, at de politiske
omvæltninger hos os er komne så bratte og uforberedte, både 1536,
1660 og 1848; man er gået fra den ene yderlighed til den
anden. Det må nu vistnok indrømmes, at der er noget
nationalkarakteristisk i denne revolutionsmåde, når det har
gentaget sig tre gange, at en fuldstændig omdannelse af hele den
politiske magtstilling har fundet sted uden blodsudgydelse og
uden påfølgende reaktion. Men om dette just vidner om en
særlig resolut eller vel endog revolutionær karakter, er vistnok
et stort spørgsmål. Man kunde snarere fristes til den
forklaring, at vor folkekarakter er tilbøjelig til at lade det bestående
i fred, sålænge det på nogen mulig måde kan gå an, og at
det først er den absolute nødvendighed af at hidføre nye
betingelser for staten og samfundet, som kan fremkalde en
omvæltning. I den henseende er det jo også mærkeligt, at de
tre revolutioner er foregåede i umiddelbar forbindelse med
farlige og blodige krige, som blottede rigets store brøst.
Men før man fælder en endelig dom om grunden til de
omtalte krisers pludselighed, var det dog vel værd at
undersøge, om den er fuldt historisk. Jeg må sige, at jeg nærer
en stærk tvivl derom. Bruddet 1536 var alt antydet i
Kristian II’s hele regering og forberedt af Fredrik I; det havde
sit forbilled i hertugdømmernes udvikling, som i så mange
måder i Oldenborgernes tid fik indflydelse på kongeriget. Hvad
der skete 1660 havde alt tildels været påtænkt 1645, og hele
Fredrik III’s regering pegede i den retning. Og på samme
måde gælder dette om magtskiftet 1848. Forfatningslivets
udvikling er hos os ikke en måneds eller et års, men en hel
menneskealders arbejde. Det begynder i virkeligheden med
året 1831 og afsluttes først 1866. Først kom stændertiden
med sine erfaringer, sine drøftelser og sine forsøg. Der
udvikledes en presse, man prøvede foreningslivet, lovgivningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
