Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et par ord i striden mellem hr. H. og hr. Klint.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig nu med denne store flåde? Man har hidtil antaget, at det
var den, som skaffede os fred i det meste af et århundrede,
så den vanskelig sammensatte dansk-norsk-holstenske stat
oplevede og overlevede Polens delinger såvel som Sverigs og
Østrigs landetab. Eller var det måske et „blomstrende
nationallivs almindelige anerkendelse“ (i Fredrik V’s tid), som
førte til dette gavnlige resultat? Og dette tidsrum har da
tillige ført beviset for, at besiddelsen af et betryggende værn
ingenlunde indeholder en overvældende fristelse til at kaste
sig ind i eventyrlige foretagender; danske statsmænd undlod
viselig at misbruge Sverigs afmagt endog blot til at tage
gammeldanske lande tilbage, fordi de vitterlig var nationalt
tabte, og de brogede forhold i Nordtyskland førte ikke til de
svageste forsøg på at forøge kronens ejendomme i det
søndersplittede rige. Overalt berømmedes derfor den højsindede,
mådeholdne og værdige politik, der stod bagved de ikke ringe
stridskræfter, Danmark rådede over.
Så var det 1807. Det er mindst den 1807de gang, når
hr. H. underkaster Fredrik VI’s politik i dette år en skarp
kritik. Det blev sagt samtidig, og det er gentaget atter og
atter, både herhjemme og i udlandet, at det var en tåbelighed,
som dengang blev begået, og at hele krigen med England
kunde og burde være undgået. Men det gode råd fra nutiden,
at vi fremdeles skulde have bevaret vor nevtralitet, kan ikke
bruges; thi det blev som bekendt forsøgt og forkastet af dem,
som kunde sige, hvorledes det skulde være, selve de
krigsførende stormagter. Men, mener hr. H., vi burde ikke havt
den store flåde; da krigen i Evropa antog så uhyre
dimensioner, skulde vi altså have opgivet det værn, som havde været
vor støtte i det foregående århundrede. Var det moralsk
muligt efter slaget på Reden at opgive orlogsflåden? Og hvad
vilde det have nyttet? Kan nogen i alvor tro, at et værgeløst,
i krigen af stormagterne okkuperet land vilde være blevet
genoprettet som selvstændigt rige på Wienerkongressen? Det vilde
ufejlbarlig være bleven delt mellem Preussen og Bernadotte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
