Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et par ord i striden mellem hr. H. og hr. Klint.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om vægring ved at slås, når man engang er i trøjen, ligesom
Metz, Strassburg, Kiel og Posen er netop de våbenpladser,
Preussen ønsker. „Genvordigheder“ og „besvær“ har enhver
regering og det af så mange arter, at ingen statsmand i vor
tid tager sig det videre nær, om der er lidt mere eller mindre.
Man begynder først at regne med de størrelser, når det går
til håndgribeligheder, som i Irland, altså netop der, hvor hr.
H. ikke vil komme. Nej, lad os ikke prise de overvundnes
lod; det hedder nu som i Romernes tid: „Ve de besejrede!“
Hvad skal nemlig henvisningen til Sønderjylland og dettes
blomstrende danskhed? Ingen vil mistænke mig for at ville gå
mine særlige landsmænd for nær, men ingen af disse vil heller
forarges, når jeg siger, at deres modstand mod fortyskningen
kun er mulig, fordi Danmark er et selvstændigt rige, på hvis
fremtid de tror. Men deraf følger, at man ikke tør slutte fra,
hvad der nu sker, til hvad der vil indtræde, om den
forfærdelige ulykke traf os, at vor selvstændighed gik tabt. Når først
vor fortrinlig beliggende hovedstad er bleven en våbenplads
og en handelsplads af første rang i en stormagts hænder, når
den kosmopolitiske del af vor dannelse har forsonet sig med
de nye forhold og søger at skaffe dem indgang med de samme
betragtninger, der har bragt så store strækninger i
Sønderjylland til at glemme sin fortid, — da vil det komme an på,
om de mænd, der nu vil lægge hele forsvaret over i den
fredelige udvikling af vor nationalitet, er rede til at tage kampen
op og i lange år og i trange kår at vise den „kærlighedens
trods“, som da vil være vort eneste våben. Jeg frygter for,
at mange da vil savnes i vore rækker, og at der vil blive
tomt omkring den gamle fane, når dens tegn for hver den,
som bærer det, bliver et trældomsmærke, der stænger ude fra
vejen til ros og magt.
Hvorledes vort forsvar skal ordnes, derom skal jeg ikke
udtale nogen mening; meget af hvad „de sagkyndige“
foreslår, forekommer mig slående rigtigt og overbevisende, andet
kan jeg ikke billige; men i én henseende er der for mig ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
