Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Den danske regerings politik overfor Slesvig i kong Frederik VII's tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at ingen passende national og militær grænse vilde være at
finde; desuden vilde det være uforsvarligt at lægge en del af
det danske hertugdømme til Holsten, hvis arvefølge var
tvivlsom og efter al sandsynlighed vilde skille det fra den danske
krone. Senere nødtes man dog til at komme tilbage til tanken,
da det viste sig, at Evropas medvirkning til fredens
genoprettelse vanskeligt vilde kunne vindes på et andet grundlag;
men der kunde ikke opnås enighed i statsrådet, da modstanden
mod delingen var så almindelig, og i November opløstes
derfor ministeriet for at rekonstrueres på programmet af Slesvigs
selvstændighed.
Den liberale opposition reduceredes i dette ministerium til
to medlemmer, Madvig og Clausen, medens general Hansen og
Bang, i forening med de ældre: Vilh. Moltke, Bardenfleth og
Zahrtmann, gav det en afgjort konservativ karakter. I den
instrux, som Novemberministeriet medgav de danske
underhandlere i London, opstilledes igen Martsprogrammet som
udgangspunkt. For så vidt Holsten skulde blive draget ind i
forhandlingerne, skulde personalunionen med dette hertugdømme
fastholdes, men som vederlag for den svækkelse, der herved
vilde blive tilføjet monarkiet, måtte da Slesvigs uadskillelighed
fra den danske krone kræves anerkendt og garanteret. Med
hensyn til den grad af selvstændighed, som kunde indrømmes
dette hertugdømme, vilde man strække sig så langt som
muligt.
Det viste sig imidlertid snart, at der ingen fred var at
opnå på dette grundlag. Preussens fordringer gik ud på en
fuldstændig adskillelse mellem kongeriget og hertugdømmet,
særlig styrelse og fri forfatning, særlig indfødsret osv.; derimod
vilde man ikke garantere uadskilleligheden og den fælles
arvefølge, ej heller vilde man tillade ophævelsen af visse med
Holsten fælles institutioner. Imod en sådan fredsbasis var
statsrådet enigt i at gøre bestemt modstand, da den vilde
opløse monarkiet aldeles, og krigen udbrød derfor igen i foråret.
Efter afslutningen af våbenstilstanden i Berlin af 10. Juli 1849,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
