Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Den danske regerings politik overfor Slesvig i kong Frederik VII's tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
netop dengang forfulgte det åbenbare mål ved våbenmagt og
popularitet at grundlægge et nyt kejserdømme i Tyskland.
Man er nu vel nok villig til at indrømme, at det på
valpladsen er en fordel at være en stormagt, men i almindelighed
gør man sig det neppe klart, i hvor høj grad den samme
fordel følger stormagten i de diplomatiske forhandlinger. Dette
ligger ikke blot deri, at der jo bagved enhver sådan
forhandling ligger et magtspørgsmål, men også deri, at en stormagt
tilhører Evropas råd på en helt anden måde end de små
stater. Den store politik drives jo frem af de store interesser;
der dukker stadig nye spørgsmål frem for at gruppere magterne
snart på en, snart på en anden måde, og den magt, der da i
et givet øjeblik er herre over situationen, kan let komme til
ved samme lejlighed at afgøre de mindre spørgsmål efter sit
ønske. Vil vi med dette in mente gennemgå vort diplomatiske
mellemværende med Preussen og Østrig, så vil vi snart lægge
mærke til, i hvor høj grad disse stormagter, og særlig Preussen,
har benyttet sig af deres fordele overfor os ved snart at trække
forhandlingerne i langdrag, snart at fremskynde dem efter deres
egen lejlighed, for omsider at fremkalde den endelige krisis i
det for os ulykkeligste øjeblik.
Og dette misforhold strækker sig endnu videre. Det lille
folk kan være lige så tappert og frembringe lige så begavede
mænd, men hverken dets hærførere eller dets diplomater kan
som regel have den uddannelse og øvelse, som den store stat
kan give sine tjenere. Af vore 9 udenrigsministre i kong
Fredrik VII’s tid havde således kun én (Retz) tidligere været
ansat i udenrigsministeriet, medens ingen af dem nogensinde
havde været diplomatisk sendebud, og dog er det
uimodsigeligt, at den diplomatiske konst som enhver anden må udvikles
ved skole og øvelse.
Når jeg nævner vore 9 udenrigsministre i de 16 år, så
har jeg hermed peget på en anden ulempe fra hin tid, de
hyppige minister- og systemskifter. Den hænger sammen med
det konstitutionelle livs barnealder og den store mangel på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
