Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Den danske regerings politik overfor Slesvig i kong Frederik VII's tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor det endnu var folkesprog, og at det da måske senere
også der kunde blive officielt undervisningssprog. Da dette
spørgsmål kom på tale i statsrådet, var Paulsens intime ven
Clausen minister og han selv ansat i det
slesv.-holst.-lauenborgske kancelli, og det var da også hans anskuelser, som
blev de rådende. Både Clausen og Madvig holdt stærkt på,
at begge sprog skulde have lige ret, og da der i Dec. 1849
gjordes udkast til en forfatningslov for Slesvig, fik dette et
fyldigt udtryk i denne. Det bestemtes nemlig, at man med
hensyn til det offenlige sprog skulde vende tilbage til
tilstanden før Marts 1848 og kun efterhånden forandre denne
efter menighedernes egen begæring, for så vidt som den blev
vedtagen med 2/3 af stemmerne. Med hensyn til alle andre
spørgsmål, der vedrørte nationaliteten og sproget, skulde den
slesvigske landdag deles i 4 sektioner efter geografiske grænser.
Enhver lovbestemmelse, som havde til hensigt at forandre noget
i disse forhold, skulde da først forelægges disse sektioner til
prøvelse og måtte ikke komme til forhandling i landdagen, før
3 af dem havde givet deres samtykke dertil.
Men det blev ikke disse mænd, som kort efter kom til
at ordne sprogforholdene i Slesvig, det var kongens
kabinetssekretær, kammerherre Tillisch, der en tid styrede
hertugdømmet med næsten suveræn myndighed, og det var Karl
Moltke, som senere optog hans bestemmelser som dele af den
slesvigske forfatning. Tillisch gik tilbage til det såkaldte
sprogreskript, som kong Fredrik VI havde udstedt 1810 og
hvorefter dansk skulde indføres i kirken, skolen og for retten
overalt hvor det var „almenmands sprog“. De skrivelser, ved
hvilke det offenlige sprog nu forandredes af Tillisch,
påberåbte sig derfor kun dette reskript og indberetninger fra stedets
kirkevisitatorium, d. e. amtmand og provst, altså to for nylig
ansatte embedsmænd. Således opstod det såkaldte blandede
sprogbælte, med blandet kirke- og øvrigheds-, men ublandet
dansk skolesprog, omfattende største delen af Angel og de
tilsvarende vestlige egne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
