Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Den danske regerings politik overfor Slesvig i kong Frederik VII's tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„blandet“, det vil sige halv dansk og halv tysk, men det blev
dog aldeles overvejende den tyske literatur, som tildrog sig
min opmærksomhed, ligesom jeg indtil langt ind i den voxne
alder væsenlig omgikkes tyskdannede og tysktalende venner.
Jeg kan da også i sandhed sige, at hvor udpræget dansk end
min politiske opfattelse var og hvor uudslettelige indtryk jeg
end i mit hjem havde modtaget af den uophørlige
nationalitetskamp, så har jeg aldrig hverken dengang eller senere næret
en uvenlig tanke mod det tyske åndsliv. Men der var ved
siden af dette lige fra først af noget, som drog mig
uimodståeligt til det danske, skønt jeg anså det for i og for sig
ubetydeligere; der var noget hos de danske forfattere, som lå
mig nærmere, noget som jeg savnede hos de tyske, et blik
på livet, en måde at udtrykke sig på, som var mig
naturligere. Derfor nedskrev jeg strax fra først af bestandig mine
egne tanker på dansk. Ligeså gik det med historien, der jo
er nationalitetens andet kendemærke. Hvor meget end
verdenshistorien og særlig også Tysklands havde tiltalt mig, så fandt
jeg dog i Danmarks og Nordens fortid et så umiddelbart
udtryk for, hvad der forekom mig at være det herligste i
menneskelivet, at jeg ikke kan være i tvivl om, at det her var
blodets røst som talte. Og som det gik mig er det gået alle
mine særlige landsmænd fra de år; der er i Fredrik VII’s
regeringstid vakt en dansk nationalfølelse til live i
Nordslesvig, som ikke let igen vil gå til grunde. Befolkningen har
set, at der også gives en selvstændig dansk åndsdannelse med
en rig literatur, og den har set, at der lever et dansk folk
med en minderig historie, fra hvilken det ikke er vanslægtet.
I den henseende har også de to krige, der indfatter hine år
som en blodig ramme, deres overordenlige betydning. Medens
de har hævet Danmarks anseelse, har de givet de danske
Sønderjyder et håndgribeligt bevis for, at det var rede til at
bringe store ofre for deres skyld. Dette vil først sent blive
glemt. Danmarks historie kunde forhen forekomme Slesvigerne
at være dem fremmed og uvedkommende; men ved disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>