Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Sønderjyllands særegne plads i vor historiske udvikling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ishavet og mod syd til Hamborg og Lybek; dets flåde
beherskede Nordens have og lagde skat på adgangen til dem, dets
konge kunde ved sin hofholdning og sine byggeforetagender
henlede samtidens opmærksomhed på sig.
Var der ikke andet i vejen, vilde de fleste af os dog
uden vanskelighed kunnet finde en trøst for denne tilbagegang
i magt og ydre glans i det rigere nationale liv, som samtidig
har udfoldet sig. Vi kan jo i vor egen historie træffe exempler
nok på, hvor stærk og udholdende den magt kan være, der
findes i et forholdsvis lille samfund; vi har erfaret det hos
vore farligste modstandere i middelalderen, Holstenerne og
Hansestæderne, såvel, som hos vore senere forbundsfæller,
Hollænderne. Forsvarsevnen retter sig ikke altid efter tal og
område, og den lykke, indflydelsen på de store verdensforhold
yder, vejer neppe op imod det mindre samfunds mangfoldige
fortrin på den indre udviklings område.
Men vi har ved tilbagegangen i land og folk tabt andet
og mere end det, de snævre grænser angiver; hvert tab i
område har gjort os fattigere, har berøvet vort folk noget i
indhold og fylde —, det er som strænge der er brustne i et rigt
instrument. Og nu trues vi af national forarmelse i sind og
livssyn og af alle forarmelsens ulyksalige følgesvende.
Da de gammeldanske lande hinsides Øresund tilligemed
Østersøens frugtbare øer lå under kronen, grupperedes de rige
provinser ligeligt omkring hovedstaden; som øernes frugtbare
og milde natur jævnt går over i Jyllands alvorligere og tildels
vilde og barske vestkyst, således fortsattes den i øst gennem
Skåne til Bleking, Øland og Gulland og i nord til Halland,
for jævnt at gå over i de rige svenske bygder i Vestergøtland
og de vidtstrakte Smålande. Den del af det danske folk, som
boede her, havde et mere malmfuldt mål og var en mere
hårdfør slægt end øboerne; Skåninger og Jyder lignede
hinanden i mangt og meget og dannede i forening en stærk
modvægt mod de mere blødagtige og letbevægelige Sællændere og
Fynboere. Vor fælles historie skyldte Skåningerne mangt et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
