Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Sønderjyllands særegne plads i vor historiske udvikling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rent ideelt betragtet er dette vort største nationale tab
ved den ulykke, som traf os 1864; vi er som folk bleven
fattigere, det er en stræng som er brusten. Det danske
Sønderjylland repræsenterede den naturlige uro overfor Tyskland, det
tvetydig skiftende, men altid levende forhold til dette
beslægtede og dog så forskellige folk; det var et selvstændigt organ
for vor nationalitet. Efter adskillelsen er dette brudt, forholdet
har tabt sin lidenskab, det er afløst af kold ligegyldighed. Og
skal vi være ærlige, må vi tilstå, at denne ligegyldighed har
bredt sig til forholdet nordpå; den nationale spændighed kan
ikke slappes på et hovedpunkt uden at lammes til alle sider.
At dette kun gælder forholdet i det hele og store, er en
selvfølge; andre og stærke strømninger går under overfladen, men
de har endnu ikke kunnet finde et nyt hjem, der som det
gamle kunde give dem et sikkert løb, uafhængigt af skiftende
stemninger.
Når vi da ser tilbage på de sidste 20 år, er der sikkert
meget glædeligt at dvæle ved i udviklingen af vor nationalitet,
i udskillelsen af det fremmede og i et ihærdigt arbejde i mange
retninger; men enhver alvorlig iagttager vil dog sige sig selv,
at indenfor disse baner har vi ingen fremtid. Vore kår er
bleven for små, det der bevæger vort offenlige liv er bleven
for fattigt. Jo simplere forholdene er bleven, des mindre
tålsomhed vises der overfor livets og individernes forskellighed,
des brutalere fremsættes det krav, at alle skal uniformeres i
partier og grupper, des ringere bliver de fordringer, der stilles
til mænd, som vil være nationens ordførere. Vi er bleven en
rig slægt i fattige kår.
En rig slægt i fattige kår, — hvad det vil sige i rent
borgerlige forhold, det véd enhver. Lykken kan være lige stor
i små og i rige kår, når kun disse svarer til trang og vane;
men som regel vil det være en tung tilskikkelse for den, der
var vant til store forhold og rigelige kår, at indsnævres af
fattigdom og savn. Og som det går den enkelte, går det med
hele folk og samfund. Vi har det nær for øje i et stort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
