Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledningsforedrag til en forhandling om forsvarssagens stilling for tiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forandrede forhold. I tidligere tider var der utrolige
vanskeligheder forbundne med at proviantere en hær i lange afstande;
så snart man derfor havde overskredet fjendens grænser, søgte
man at besætte så store strækninger af hans land som muligt,
man måtte have et stort opland til at forsyne sig med det
nødvendige; i forhold til de fåtallige hære, var der altid
rigelige forråd at finde, når man kun havde tiden for sig, og den
var der jo ingen mangel på i de årlange krige, i hvilke
vinterkvartér og sommerfelttog skiftedes, ofte adskillige gange. Nu
er alt dette forandret. Hærene tæller så store masser, at
enhver tanke om at proviantere dem ved at fordele dem over
fjendens land må opgives, man må gøre regning på at
medføre det nødvendige, og de nye færdselsmidler gør det muligt
at overkomme det. Deraf følger, at man nu kun besætter
fjendens land i det omfang, som svarer til felttogets hensigt;
udskrivninger af fødemidler, heste osv. besørges, når de
foretages, af forholdsvis små afdelinger. Den egenlige hær, de
store menneskemasser og de våbenarter, som afgør krigens
udfald, kaster sig over en eneste opgave og forfølger den med
tilsidesættelse af enhver bitanke. Forholdet imellem denne
krigsførelse og mangt et hæderfuldt felttog i fortiden er som
mellem en gammeldags tvekamp og en duel, i hvilken parterne
kun tænker på at tilføje hinanden de flest mulige skrammer
og flænger; i en alvorlig tvekamp er der kun ét stød, der har
betydning, det er det som søger mod hjertet.
Hvis det for os gjaldt om at forsvare os mod en
jævnbyrdig modstander, vilde det være både uklogt og uforsvarligt
ikke at tage imod ham på rigets grænse og at fortsætte
kampen overalt, hvor den blev budt os; men vi véd jo alle, at
skal vi overhoved kaldes til forsvar, vil det blive mod en
langt overlegen fjende. Vi må da spørge os selv, hvorledes
han efter al rimelighed vil angribe os, hvor han vil søge at
rette det dræbende stød imod os.
At en stormagt skulde kaste sig over os midt i den
dybeste fred, uden i forvejen at være på det rene med, at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
