Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svar til hr. kammerherre Bille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogen hidtil har gjort et alvorligt forsøg på at bedømme den
upartisk, er en selvfølge [1].
Imod min bemærkning, at Hall ikke kunde siges at have
bragt teatret på fode, siden han påførte det et tab, som
„Dagbladet“ omtalte som uerstatteligt, gør forfatteren gældende,
at ministeren i 1857—58 havde „valget imellem et teater
uden fru Heiberg og fru Heiberg uden et teater“. Denne
opfattelse tror jeg ikke ret mange ville dele, som mindes,
hvorledes Christensen fremdrev fru Heibergs afskedsansøgning
i ministerens fraværelse; det må synes, at det vilde have været
langt naturligere, om denne havde desavoueret sin
kancellistdirektør og gjort, hvad Monrad gjorde året efter: afskedige
Christensen; da stod valget ikke mellem et teater uden fru Heiberg
osv., der var kun tale om en minister og et teater uden Christensen.
Et hovedpunkt i kammerherre Billes artikler måtte efter
sagens natur blive fru Heibergs skildring af gehejmeråd
Hall, denne hans ungdoms helt, som han gang efter gang har
forherliget, og hvis minde han har vist en trofasthed, som må
fremkalde den største sympati. Men denne beundring for den
afdøde minister bringer ham rigtignok til at glemme ethvert
hensyn til den forfatterinde, der har vovet at kritisere ham;
udtryk som „fruentimmerhad“, „hadefuld og forvrængende
skildring“ („hadefuld“ er efter „en replik“ „meget nær“ ved
„skamløs“), „furie“, „lidenskabelig og fanatisk uretfærdighed“
osv. findes alle indenfor de „berettigede grænser“ af denne
imødegåelse. Mig forekommer det, at forfatteren herved er
gået langt ud over disse berettigede grænser og meget nær
ind på fanatismens område.
Først omtales da hr. sekretær O. Halls „varme og
fortræffelig skrevne protest“; hvad jeg havde at sige imod den,
hedder det, „samlede sig egenlig i dette ene, at Oluf Halls
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
