- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
144

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Historieundervisningens forhold til den videnskabelige granskning.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opnået en dybere forståelse af dens Udviklingsgang, af folkets
hele levnedsløb, dets skiftende kår og tilskikkelser. Vor egen
tids oplevelser har lettet dette, idet den har givet os rigere
forudsætninger til at forstå tidligere tiders offenlige liv og
nationale modsætninger.

Denne granskning skal derfor ikke opfattes som et måske
nødvendigt onde, men som et betydningsfuldt led i vor
nationale udvikling. Det er ikke tilfældigt, at den i tiden falder
sammen med andre bevægelser, udviklingen af folkets selvstyre
og det store opsving i alle vore materielle kår og den
almindelige oplysning. Man har vel under indtrykket af de trange
tider, som er komne, sagt, at vi har bygget for meget og
anvendt for meget på oplysningsarbejdet, mere end vi havde
råd til; men jeg tror, at fremtiden vil prise denne slægt
lykkelig, fordi den følte trang og fik råd til at bygge de gamle,
trange og usunde gårde om, fordi den vilde have mere luft og
lys ind i sine boliger, vilde have væggene videre og loftet
højere end forfædrene. Og jeg tror, at man ligeledes vil prise
os lykkelige, fordi vi følte trang og fik råd til en større
oplysning, selv om der fulgte ulemper hermed som med alt godt
i denne verden. Og på samme måde er det med vor historie.
Den dybeste grund til, at granskningen har taget så stærkt
og så skarpt fat på vor historie, er den, at vi trængte til
mere luft og lys i opfattelsen af vore forfædres levnedsløb.
Der var ikke næring nok i den evindelige gentagelse af
fortidens domme, vi måtte trænge dybere ind med vor kundskab,
vi måtte overalt se med egne øjne og dømme efter vor egen
uhildede erkendelse. At dette mål endnu langtfra er nået, det
ligger jo i sagens natur, men det er godt og vel begyndt, og
vi kan håbe det bedste for fremtiden.

Vender vi da nu tilbage til det oprindelige spørgsmål om
undervisningens forhold til denne ggranskning, ja da er jo nu
svaret givet: der må følges med, før eller senere, overalt hvor
der er sikkert fodfæste. Men hvorledes skal læreren, særlig i
folkeskolen, kunne følge med det nye? han er jo for største

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free