- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
146

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Historieundervisningens forhold til den videnskabelige granskning.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skolegang, særlig i fædrelandshistorien, da er det jo ikke lærerens
kritiske bemærkninger, som vi forlængst er voksede fra; men
det er de fortællinger, som bevægede ham, hver gang han
kom tilbage til dem, det er de historiske ord, som han gentog
med løftet stemme og lyse øjne. Vi skal gøre
historieundervisningen som al anden undervisning så god som muligt; men
det, som det fremfor alt kommer an på, er dog ikke det, om
den er lidt gammeldags; lad børnene føle, at det er forfædrenes
ihukommelse, vort eget folks tilskikkelser, det her drejer sig
om, så vil den opfylde sin væsenligste bestemmelse. Lad
den tanke gå igennem undervisningen, som en skolemand har
givet det skønne udtryk:

Mig fryder din ros, din ære,
mig knuger din sorg, dit savn,
hver glans, hver plet vil jeg bære,
som falder på Danmarks navn.


Det er dette, som gennem historien knytter os sammen
med fortiden og knytter os sammen indbyrdes, til trods for
alt, hvad der kan skille: at vi selv lærer, og at vi lærer vore
børn at stille sig ind under denne fællesfølelse, der har været
vort lands bedste styrke i al modgang, så det er vor glæde
at have lod og del i alle dets minder, dets hæder og dets
skam. Overfor dette fælles svinder alle granskningers ny
oplysninger ind til noget såre ubetydeligt, de føles kun som
berigelse og en uddybning af det gammel kendte, det, som
knytter os til vore fædre, og som med Guds hjælp også skal
knytte vore børn og børnebørn til os.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free