Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vore nationale opgaver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men uadskillelig fra stoltheden er også ansvarsfølelsen
overfor det gamle navn; vi har alle del i ansvaret for, at dette
navn bevares uplettet. Bekendt er fortællingen om den unge
Sten Rosensparre, der faldt som den sidste af sin slægt i et
slag i syvårskrigen. Hans venner bad ham skåne sig, for at
ikke slægten skulde uddø, men han kastede sig ind i den
hedeste kamp med det udbrud: „Et godt navn går for alt!“
Man kunde jo spørge: for hvem vilde han da bevare dette
gode navn, når han satte livet til? Han vilde have svaret:
for sin udslukte æt, men tillige for hele den danske adel, der
jo var besvogret i alle sine forgreninger og herefter vilde
nævne ham blandt standens prydelser, — og for hele det
danske navn, under hvis fane han stred og faldt. Vi har alle
et sådant „godt navn“, der skal „gå for alt“, ikke for vor
skyld, men for fædrelandets.
For vort eget vedkommende må tanken om, at vi tilhører
et gammelt folk, nærmest opfordre til ydmyghed. Hvad er
den enkeltes gerning at regne, når den knyttes til et årtusindes
historie, og når den måles ved siden af de store bedrifter!
Med rette siger digteren, at „vore navne glemmes som sne,
der faldt i fjor“. Sorgen herover kan jo ikke være stor; thi
hvor vanskeligt er det ikke for eftertiden at være retfærdig,
til fulde at forstå den enkeltes liv og gerning; lad den hellere
glemme manden og mindes, hvad det forundtes ham at
udrette som led i den lange, lange række af gode danske mænd.
Men hvad jeg her dog især vilde fremdrage for
betragtningen, er den fare, som er knyttet til det at være et
gammelt folk. Den, der bliver gammel, står fare for at ældes;
dette gælder ikke blot den enkelte, men også et helt folk,
Men det folk, som ældes, står fare for at dø. Der er dem,
der bruger benævnelsen „gamle Danmark“, som om der var
tale om et døende folk.
Det gælder for et folk, som for den enkelte, at bevare
sin ungdom, til trods for årene. Men hvad er ungdommens
særkende? For folkets vedkommende er det jo kun et billed;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
