Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vore nationale opgaver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det en lykke også for os, at Sverige i de sidste århundreder
har udfoldet en rig og stærk selvstændig kultur. Her ligger
en stor national opgave for os, at komme i forhold hertil, at
tilegne os dette og derved udvide vor synskreds, samle rigdom
og åbne nye muligheder for vor udvikling. Enhver, som kender
den svenske literatur og svensk åndsliv, vil vide, hvor
forskelligt det er fra vort og dog hvor nøje beslægtet. Og
enhver, som kender det, vil tillige vide, i hvor høj grad også
det trænger til påvirkning og til inddragelsen af nye områder
for ikke at gå i stå.
Men dermed er forholdet til vor store fastlandsnabo endnu
ikke udtømt, vi har endnu et andet mellemværende. Tyskland
har i sin politiske genfødelsestid misbrugt sin vældige overmagt
til at frarive os gammeldansk land, og der må her ydes os ret,
før et varigt forhold kan grundlægges; den politiske grænse må
sættes der, hvor folkene selv ved sprog og sindelag har sat den.
Selv om dansk og nordisk folkelighed var nok så rig og
blomstrende, vilde den dog være dømt til langsom undergang, hvis
den nuværende grænse skal opretholdes blot ifølge den
stærkeres ret. Vort sprog er veget tilbage fra sin oprindelige
grænse, men ikke meget; Tyskernes fremgang har været
langsom og er indtil videre bleven stanset af befolkningens uvilje
mod det fremmede og over den uret, som er tilføjet den.
Således er kampen nu stående midt i det gamle Sønderjylland,
og mange omstændigheder vil gøre, at den vedbliver at være
stående dér i en lang fremtid.
Men skal der tales om folkenes fremtid, da er selv
nogle slægtaldre for lidet at regne. Og lad os da tænke os
den dag, da der tales tysk op til Kolding og Ribe, da en
stadig forøget samfærdsel bringer det fremmede sprog op i
Nørrejylland og over til Fyn og derved skiller det lille riges
to halvdele fra hinanden, medens den levende harme over
uretten, der nu bærer så meget af modstanden, er glemt.
Hvorledes vil det da være muligt at hævde vor selvstændighed,
vor folkelige samfølelse?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
