Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Femhundredårsmindet om Kalmarunionen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
århundreders næsten uafbrudte fjendskab mellem Sverige og
de forenede riger Danmark og Norge. Derefter fulgte et
århundrede med fredeligt naboskab, kun afbrudt af korte
sammenstød, fremkaldte af andre og større rigers stridigheder.
Så kom for et par menneskealdre siden den stærke, for en
stor del af ungdommens vedkommende lidenskabelige
tilnærmelse, de nordiske studentertog og talrige „skandinaviske“
tilkendegivelser. Følelsen for Nordens historiske og åndelige
enhed greb mange af de bedste i folkene med en overordenlig
magt, og hvad bl. a. Orla Lehmann, Karl Ploug og Fredrik
Barfod talte, skrev og sang, bredte sig i store kredse og fik
en mægtig indflydelse på hele opfattelsen af vor folkelige og
politiske stilling for al fremtid.
Efter ulykkerne 1864 kom der så et brat tilbageslag.
Man havde knyttet så store forventninger til de nordiske
frænders venskab og deltagelse i vor skæbne, at det for de
fleste blev en skuffelse, som aldrig blev forvunden, da de holdt
sig tilbage. Man var tilbøjelig til at tro, at det hele havde
været en tom indbildning, en misforståelse af fortiden ikke
mindre end af fremtidens muligheder.
Der er da intet andet for end at begynde vore overvejelser
forfra, uden fordomme at se på de givne forhold og afveje,
hvad der taler for og hvad der taler imod disse rigers og
folks sammenslutning.
Hindringerne er tilvisse store og vanskelige at komme
uden om. Medens mindet om Kalmarunionen er fjernt og i
høj grad fordunklet i sin oprindelse og rette betydning, har
det svenske folk en overordenlig levende bevidsthed om, at
dets historie som frit og selvstændigt folk begynder med
Gustav Vasa og hans eventyrlige kamp med den danske
konge, der havde begået blodbadet i Stockholm. Således
begynder den nyere danske historie med Nils Ebbesens bedrift
og Valdemar Atterdags kongedømme, og det har sat dybe
mærker i vor opfattelse af forholdet til vore tyske naboer, at
det var mod dem, genfødelseskampen blev ført. Det er af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
