- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
182

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det slesvigholstenske spørgsmål.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at dette lykkedes, efter store opofrelser og anstrængelser, som
frugt af den krig, der afsluttedes med freden i Stockholm og
Fredriksborg 1720. Ved denne fred gav Sverige sit
samtykke til, at hele Slesvig, hvis ene halvdel var erobret fra
dets allierede, hertugen af Gottorp, for bestandig indlemmedes
i den danske krone, og de mæglende magter, England og
Frankrig, påtog sig en højtidelig garanti herfor, ligesom
kongeriget Preussen alt tidligere havde gjort det samme. Den
danske konge, Fredrik IV, modtog herefter en højtidelig
hylding af hertugdømmet Slesvigs stænder (1721), deriblandt den
daværende hertug af Avgustenborg. I hyldingseden, der blev
aflagt skriftlig, siges udtrykkelig, at kongen har villet forene
de forhen adskilte dele af hertugdømmet „und Dero Crone als
ein altes injuria temporum abgerissenes stück
auf ewig
wieder incorporiren“, og eden aflægges til kongen „wie auch
Dero königliche erbsuccessoren in der regierung secundum
tenorem legis regiæ
“, d. e. den danske arvefølgelov af 1665 (lex
regia), der gav de kvindelige linjer arveretten efter
mandsstammens afgang.

Dermed var da hertugdømmet Slesvig uimodsigelig
udløst af den politiske forbindelse, hvori det indtil da havde
stået til Holsten, og genindtrådt i sit ældgamle forhold til
Danmark. Derom var i forrige århundrede alle enige og
utallige tyske forfattere kan anføres, som har udtalt det. I hver
geografi, fra de største videnskabelige værker til lærebøgerne
for skolerne, findes uforandret den anordning: Danmark,
omfattende det egenlige kongerige af dette navn og hertugdømmet
Slesvig eller Sønderjylland; og adskilt derfra, under det tyske
rige: Holsten, Oldenburg, Lauenburg, eller hvad der til
enhver tid var knyttet til det danske rige som kongernes tyske
besiddelser.

Kun fra den gamle hertugslægt på Gottorp, der havde
mistet sin del af Slesvig, rejstes der endnu indsigelse
herimod, indtil hovedet for denne slægt Povl I af Rusland var
bleven myndig og traf et arrangement med Danmark,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free