Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det slesvigholstenske spørgsmål.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mænd ønskede at bevare begge hertugdømmer for den danske
krone og for deres indbyrdes forbindelse, der var 400 år
gammel, og de frygtede for, at kongens solenne indrømmelse
af, at arvefølgen i Holsten var tvivlsom, vilde få skæbnesvangre
følger, når mandsstammen uddøde. Kongen og de danske
ministre holdt derimod på, at det frem for alt gjaldt om at sikre
den danske krones ret til Slesvig og at hensynet til Holsten
måtte stilles i anden række. Det åbne brev blev da også
modtaget med kulde bl. a. af den russiske kejser, men vel at
mærke ikke for så vidt det vedkom Slesvig: kejser Nikolaj
indrømmede tværtimod uden forbehold, at han og hans slægt
var forpligtede til at hævde dette hertugdømme for Danmark,
ligesom Frankrig, England og Preussen til sin tid havde
garanteret det.
Det nytter ikke noget nu fra tysk side at lade som
man ikke vidste, hvad der derefter skete i årene 1848—51.
Preussen støttede Holstenernes oprør mod Fredrik VII, men
blev nødt til at frafalde de i Marts 1848 med så stor
applomb opstillede sætninger. Preussen og Østrig opgav
udtrykkelig påstanden på de to hertugdømmers enhed og
anerkendte kongen af Danmarks ret til at adskille dem fuldstændig
i administrativ, judiciel og repræsentativ henseende. Det danske
monarki konstitueredes med de tyske stormagters billigelse
med tre indbyrdes selvstændige landsdele: kongeriget, Slesvig
og Holsten. Og den fælles arvefølge ordnedes således, at
arvingerne til Danmark og Slesvig efter kongeloven gav afkald
på deres ret til fordel for nuværende dronning Luise, som selv
hørte til disse arvinger, medens kejseren af Rusland gav
afkald på sine rettigheder til visse dele af Holsten til fordel for
hendes ægtefælle, den nuværende konge Kristian IX af huset
Oldenburg. Ved konferensen i London 1852 tiltrådtes denne
ordning af alle stormagter, også Preussen og Østrig, og ved
den af den danske rigsdag vedtagne tronfølgelov af 1853
bestemtes prins Kristian til tronfølger for det hele udelelige monarki.
Hvad hertugen af Avgustenborg angår, da havde han ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
