Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- I. 1. "Havn".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ældre, at Absalon har lagt de 3 kirker, den i Havn, den i
Brønshøj og den på Amager, til borgen. Der er bevaret en
tiendeforening fra Absalons tid, ved hvilken Havns sognemænd
forpligtede sig til at anvende en tredjedel af korntienden til
en ny kirkes bygning [1]. Når Dr. H. Rørdam heraf har villet
slutte, at Havn var en agerdyrkende by, så ligger det dog
neppe i disse ord; det fremgår kun af dem, at sognet Havn
havde jorder, der her som overalt bar tienderne, hvad ikke
udelukker, at Havn selv var en jordløs by. Endnu 1525 gik
bymarken ikke længere, end at en væsenlig del af den kunde
gå tabt ved de opdæmninger, der fore toges i og efter
belejringen, og det var først derefter at kongen og kapitlet i
Roskilde, der ejede hver sin del af Seredslev, afstod denne i
krigen ødelagte bys jorder til staden. Pontoppidan fortæller
som et sagn, at man fordum kaldte folk fra den nordlige del
af Nørregade for „de Seredslev mænd“, ligesom han søger den
forsvundne bys plads indenfor Peblingesøen [2]. Det er ikke let
at komme til noget afgørende resultat i den henseende, men
så meget synes dog at fremgå af de forskellige vidnesbyrd, at
hvad enten byen lå uden- eller indenfor søen, så gik dens
mark temmelig nær ind under stadens mure, og „søerne“, der
jo end ikke var til i deres nuværende eller lignende form i
middelalderen, kan ingenlunde efter de foreliggende aktstykker
betegnes som markeskel mellem København og Seredslev [3].
[1] H. Rørdam, Kbhvn, kirker og klostre, s. 7: Absalon — comparochianis de
Haffnis salutem etc.
[2] Pontoppidan, Origin s Hafn., s. 12, anm. — Der er ikke, som Dr. Nielsen
forudsætter, nogen uoverensstemmelse mellem Pontoppidans og hans samtids stedfæstelse
af Seredslev by; thi „fuglestangen“ („papagøjstangen“) stod „fordum“, i begyndelsen af
det 17. århundrede, mellem stadens volde og søerne, hvorfra den før 1620 var flyttet
bort (K. dipl. I 469. 597). Sml. D. saml. VI 302. Det er et spørgsmål, om der ikke
er en direkte forbindelse mellem byens gamle plads og fuglestangen, så denne stod
på sognets gamle grandestævne, ligesom vi i Flensborg ser borgerskabet holde
markmøde ved „papegøjtræet“ (Fl. dipl. nr. 516).
[3] Danske saml. VI 301, hvor denne påstand fremsættes, hviler formentlig på en
fejlslutning. Hvad der 23. Dec. 1523 tilstås København er „alle de jorder og
ejendomme, som de af arilds tid havt have, både inden bys og uden bys —“ (Dipl. I 321) og
„deres oredrift trindt omkring K. stad så langt og vidt, som de havt have af arilds
tid“ (s. 322). Hertil holdes borgerskabets andragende af 9. Maj 1525, hvori der siges,
at „vor oredrift, som vi havde her til Kbhvn., have vi bestæmmet med damme og vand,
så at den bedste part af vor græsgang er os dermed betaget“ (s. 360). Men byen
havde jo fra arilds tid del i Seredslevs græsgang, hvorfor kongen også kunde
stadfæste dens oredrift i forbindelse med overdragelsen af Råsbæk mølle (1524). Der
fandtes imidlertid dengang også større damme under selve stadens mure; således
omtales 1508 en dam ved Nørreports bulvirke (s. 258), 1510 forskellige damme, der
istandsattes af borgemester Oluf Adsersen (s. 262), ligesom vandløbet vest om byen drev en
mølle, medens der på den østlige side fandtes et vand, som kaldtes Pustervig. — Idet
staden nu erhvervede kongens og Roskilde kapitels dele af Seredslev og altså blev
eneste ejer af hele dets bymark, bestemtes der, at man ikke vilde holde svin på den
„fore skade og fordærv, deraf komme kan på stadsens volde og grave“, — en
bestemmelse, der jo tyder på alt andet end en mark, som er skilt fra staden ved søer og
mellemliggende jorder. Ligeså tyder det, at stadens teglgård netop nu, da man dog
havde så store forpligtelser og udgifter, flyttes ud af byen, til strækningen indenfor
søerne, bestemt på, at man ikke forhen havde været ejer af disse jorder (Dipl. I 256.
344 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0203.html
