Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være nogen tvivl. Anderledes stiller det sig med
jordskyldkvarteret.
I min afhandling var der gjort opmærksom på tre
forskellige ytringer i kilderne, som tilsammen gjorde det
utvivlsomt, at biskoppen var grundejer og indbyggerne hans
arvefæstere i „gaderne ved stranden“ (ovfr. s. 201 f.); herom er
der nu heller ingen uenighed. Men Dr. N. er ikke tilbøjelig
til at tillægge denne omstændighed nogen særlig vægt, han
fortolker jordskylden som en ældre bodgæld af markedsgæsterne,
og han mener, at disse „gader ved stranden“ indtager en
forsvindende del af byens grund.
Lad os begynde med det sidste. Jordebogen fra
slutningen af det 14. århundrede opregner 135 grunde, af hvilke
der betaltes jordskyld, det er omtrent en fjerdedel af hele
byen. Hvor disse grunde nu end har ligget, så er deres
tilværelse jo uomtvistet, og det vilde være at vende op og ned
på alt, om man vilde bortræsonnere dem ved først at vise,
hvor de må søges, og dernæst at komme til det resultat, at
dér kan de ikke have ligget, fordi der dér var vand. Dr.
N. har på dette punkt tillagt sine exakte påvisninger af
lokaliteter for stor betydning. For at udfinde, hvor stranden har
været i Absalons tid, bruger han de ældre lokalbeskrivelsers
naive argumenter fra fundne både i husenes grund, ret som
om nogen vidste, at disse både er nedlagte i opfyldingen på
deres oprindelige plads, og hvis dette var tilfældet, om denne
plads da var den, de plejede at indtage i vandet eller mens de
lå på land, og hvis det endelig var deres plads i vandet, om
de da er nedlagte dér i Absalons tid eller årtusinder tilforn.
Det kan endda gå med bådene under nr. 4 i Rådhusstræde
og nr. 11 i Badstustræde, men hvad skal vi gøre ved den i
Trinitatis kirkes grund? og hvad skal det hjælpe os til
forståelse af forholdene i Absalons tid at få underretning om en
stenbro under Købmagergade, hvis tilblivelse ligger forud for
flere fods hævning af hele jordsmonnet [1]? Dr. N. har dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
