Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er imidlertid en selvfølge, at tilværelsen af en sådan
bydél, der står i et særligt forhold til stedets herre, endnu
ikke beviser noget med hensyn til dens ælde; det er da også
kun som et yderligere sandsynlighedsbevis for en ældre stads
tilværelse og som et middel til at udfinde dennes omtrentlige
omfang at jeg i min afhandling fremførte, hvad der stod i
forbindelse med jordskylden; formodningen måtte formentlig alt
af andre grunde være for selve tilværelsen og beliggenheden.
Jeg skal nu hertil føje et nyt og vægtigt argument, der neppe
vil lade nogen tvivl tilbage om hypothesens rigtighed.
Der er som bekendt blandt vore få aktstykker fra stadens
ældste tid opbevaret et brev af erkebiskop Absalon, hvorved
denne stadfæster Københavns sognemænds tiendeydelse til Vor
Frue kirke. Dr. H. Rørdam, der har indlagt sig så store
fortjenester af stadens kirkelige historie, har imidlertid forfejlet
tanken i dette dokument, når han kalder det en tiendeforening,
en overenskomst om at tienden skal ydes af sognemændene
til deres kirke; brevet er i virkeligheden efter sin form og sit
indhold, hvad man også opfattede det som i året 1473, da
det fremlagdes i retten af Frue kirkes kapitel, en stadfæstelse
på et gavebrev.
Det vilde have været i høj grad påfaldende, om vi endnu
i slutningen af det 12. århundrede skulde støde på fri
overenskomster om tiendeydelsen i Sællands stift, tilmed på
erkebiskoppens grund. Tienden var jo lovlig og endelig vedtagen
på Ringsted landsthing i året 1171, og vi savner enhver
somhelst efterretning om, at der senere har været gjort modstand
mod dens ydelse; talrige breve fra den følgende tid disponerer
over tienden som over andet gods uden at antyde
vanskeligheder ved dens oppebørsel, og hvad Saxe fortæller om kampen
i Skåne mellem de sællandske herremænd og erkebiskoppen på
den ene og almuen med de indfødte stormænd på den anden
side, blandt andet om tienden, kan kun forstås, når man går
ud fra, at den sag var bragt i orden på Sælland. Og frem
for alt vilde det jo være i højeste grad mærkeligt, om Absalon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
