- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
221

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

grænse. Desuden skal det have ret til at besætte præstekaldet
med en af sine brødre og altså også at oppebære
præstetienden; biskoppen forbeholder sig imidlertid at dele det
vidtløftige sogn, dog at han ikke må tage (subtrahere) mere end
en fjerdedel af tienden fra Tjæreby til den nye kirke [1]. Men
noget senere stadfæster han som erkebiskop en hel række af
Eskilsø klosters ejendomme, og her nævnes Tjæreby med alle
sine tiender: „hele tienden i Tjæreby kirke; den har de nævnte
brødre dels for at betjene den nævnte kirke (præstetienden),
dels har de den af os (bispetienden), dels har de fået den
som gave af sognemændene
(kirketienden) imod at holde
kirken vedlige, undtagen hvad klokkerne angår og selve
kirkevæggene, hvis de skulde falde ned“ [2]. Det samme som
sognemændene i Tjæreby har gjort med deres kirketiende, idet de
har overdraget den til klostret, har altså Havnboerne gjort
med deres, idet de har bestemt den til opførelsen og
vedligeholdelsen af en Fruekirke; gavebrevet stadfæstes af deres
jorddrot og senere gentagne gange af hans efterfølgere [3].

Denne opfattelse af stadens ældste kirkelige forhold
stadfæstes nu på det fuldstændigste af Frue kirkes dødebog. Denne
nævner nemlig bisp Peder af Roskilde (1191—1214) som
kirkens grundlægger og det derværende kapitels indstifter, og
skønt dette jo ganske vist, som Dr. Nielsen holder for, også
vilde kunne være sagt, dersom biskoppen kun havde væsenlig
fornyet kirken, så ligger det dog nærmest at forstå det om
en første grundlæggelse. Men dertil kommer, at samme
dødebog omtaler Eskil som en fremmed præst; d. 18. Juni, siges
der, „døde præsten Eskil, der gav (contulit) denne kirke to
bols jord i Tummetorp i Amager —“. Hvad vilde her have


[1] Thorkelin, Diplomatarium, I 31 f. Sml. p. 41: duas vero ecclesias de Therby
et F. earum decimis pro anime nostre remedio eis contulimus.
[2] Smst. p. 49: partim a parochianis pro hujusmodi [?] ecclesia in seruicio suo
expetit exceptis in reficiendis campanis et parietibus ipsius ecclesie si forte ceciderint,
in beneficiis sirat assecuti.
[3] Der nævnes stadfæstelser af 16. Nov. 1255 og 23. April 1287. Pontoppidan
Or. Haf., p. 155, og Rørdam, Kbhvs. kirker og klostre, s. 8 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free