- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
247

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

andre er der intet andet at udrette end i det højeste at lægge
sine tvivlsmål til rette for en senere tid.

Dette til belysning af sagens fortid; skulde det nu kunne
lykkes Dr. Heise alt nu at give den en fremtid, vilde det
efter min mening være såre heldigt; men jeg tror, at dette
hans første indlæg (eller måske snarere dom) i sagen tager
den fra et noget vel snævert synspunkt. Forfatteren siger, at
historiegranskningen i vor tid frem for alt er realistisk [1]. Dette
ord har ikke mere den klang nu som for et par år siden. Vi
har hidtil kun hørt det brugt om konst og literatur, og dets
talsmænd har på disse områder gjort så mange indrømmelser
overfor „det ældre“, at standpunktet nu er noget uklart.
Anvendt på historien fortolkes det af Dr. Heise således, at „den
forlanger positive beviser“ (s. 522). Jeg håber ikke at
misforstås af Dr. H., når jeg hertil må sige, at ingen af os i så
tilfælde er „realist“, og at det er heldigt for os begge. En
historiegranskning, støttet til fordringen om positive beviser,
er højst en hjælpevidenskab. Dens opgave vilde kun være at
fremdrage kilder, bevise deres ægthed og sammenstille deres
udsagn. Det er kun den ene side af granskningen. Ligesom
det fysiske liv kræver et åndedræt, en skiftevis optagelse og
udskillelse af elementet, således må historien for at blive en
levende videnskab skiftesvis undersøge, hvor meget og hvor
lidt der ligger i kildernes udsagn: hvor lidt der til syvende og
sidst med fuld sikkerhed kan vides, og hvor meget der dog
med overvejende sandsynlighed deraf kan sluttes. Lad os se,
om ikke konst og digtning stadig vil vende tilbage til det
tilsvarende: realistisk at fjerne alt subjektivt fra det givne, og
poetisk at udfolde det med hele den rigdom, der er nedlagt i
konstneren selv.


[1] S. 522. Dr. Heise barde ikke have brugt et urigtigt citat som anledning til
denne ytring. Der findes hos mig på det anførte sted (ovfr. s. 228 f.) ingen „erklæring“
om, at noget må have været så og så. Dr. N. havde fremdraget en parallel, som jeg
afviste ved at gøre opmærksom på, at den sag ikke var klar, og at f. ex. jeg opfattede
den anderledes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free