Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Ved stranden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hundrede skridts afstand i den henseende kunde gøre fra eller
til. Vikingerne måtte man enten finde sig i eller værge sig
imod, hvor man så var ved kysten. Hverken Venderne eller
vore forfædre lod sig afholde fra at gå iland; disse drog
gennem Frankrig og England, fra hav til hav, og hine red f. ex.
til Roskilde østerfra. Men frygten for vikinger i det 12.
århundrede, som den skildres af Saxe, var noget helt
ualmindeligt, også i forhold til fortiden. Først Knud Lavard siges at
have bygget tårne ved Slien til forsvar; men alt før hans tid
havde Slesvig i århundreder ligget på den flade strand og på
en lav holm i fjorden, medens der lå høje bakkepartier lige
bag ved. De ældste kirkers beliggenhed lader ingen tvivl
derom tilbage. Hvorfor da fremdrage paralleler fra helt andre
forhold, fra Nibe og Struer, der aldrig har strakt sig frem for
at drage de fremmede handelsflåder til sig? Som vi hver dag
har det for øje i alle livets forhold, således var det også
dengang: mennesket foretrækker den øjeblikkelige håndgribelige
fordel og lægger den mulige fare (ildsvåde, oversvømmelse,
farsot osv.) i skæbnens hånd.
Lad os altså uden fordomme vende os til en undersøgelse
af, hvad vi véd om „stranden“ ved København i den ældste
tid. Der er først den før omtalte skibsbro ved Nikolaj kirke
— går fra nord til syd øst for kirken —; stedet kaldes i
det 14. århundrede for Gamlebodehavn. Kirken selv omtales
tidligst af alle hovedstadens kirker, næst Vor Frue
kollegiatkirke; det er 1261 i ridderen Peder Olavsen af Kalveris’s
testamente. Han giver til den alle de skibe, som han ejer
der på stedet [1]. Der omtales her tillige et gammelt torv,
Østertorv, svarende til de „gamle boder“. Udenfor dette løb
lå på en ø eller halvø Østergård, der nævnes i slutningen af
det trettende århundrede og stod i nøjeste forbindelse med
slottet; senere blev den en kongelig „vingård“. Denne gård
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
