- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
260

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Havn før Absalon.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dronning Margrete Åbenrå på samme vilkår [1]. At jeg da holdt
Østergård for den ældre borg, Nikolaj kirke for den
oprindelige sognekirke, Gamlebodehavn for den første havn og „ved
stranden“ for den ældste by, behøver vel neppe at
gentages. Jeg ser ikke, at det er lykkedes Dr. Heise ved sine
vidtløftige undersøgelser i noget væsenligt punkt at svække
denne opfattelse.

Hvad anlæggelsen af en helt ny stad med et eget torv,
thing, havnebro (Ladbro) og senere kollegiat- og sognekirker
angår, da skal jeg ikke komme tilbage dertil; men jeg ansér
den ene antagelse for en konsekvens af den anden. En
gradvis fremvæxt af byen „ved stranden“ vilde ikke have antaget
denne regelmæssige form. Efterhånden som man gør sig
mere fortrolig med middelalderen som en tid, der også kunde
handle efter plan og ideer, vil denne antagelse efter min
mening forekomme mindre dristig, end den måske nu viser
sig at være. Hamburg blev som alt anført netop dengang
forøget med en nystad, Lübeck blev „anlagt“ på en dertil med
stor forsynlighed udvalgt plads, og det samme vil vistnok
kunne eftervises adskillige andre steder. I Saxes tid
udpegede overleveringen Sven Tjugeskæg som den, der havde
„forøget bymændenes antal i Roskilde og udvidet byens
omfang“ [2].

Vi kommer vistnok til i historien ligesom i den enkeltes
liv at give nogen plads for det ikke ganske almindelige. Det
er vistnok reglen, at forholdene udvikler sig „naturligt“, som
det kaldes, det vil sige jævnt, med det nærmeste for øje,
planløst for det heles vedkommende. Men der er overalt
undtagelser, og muligheden for at vi træffer dem på vor vej,
især hvor ualmindelige tidsforhold og frem for alt
ualmindelige mænd træder os i møde, bør vi ingenlunde forlods møde
med et smil.


[1] Dipl. Flensb. I 177.
[2] Saxo p. 80: Roskildia, quam postmodum Sveno, furcatæ barbæ cognomento
clarus, civibus auxit, amplitudine propagavit.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free