Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Åbenrå.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det riye slot ved åen synes at have fået sin største
styrke ved sin beliggenhed i et skovkær, der meget betegnende
kaldtes Brøndlund. Men dets bygninger nåede aldrig den
fuldkommenhed, som vistnok var tilsigtet eller som dronningen
i det mindste forstod at give slottet på bjerget ved Flensborg,
der opførtes samtidig. Det var heller ikke af samme vigtighed
for landets forsvar i det hele og det kommer kun en enkelt
gang til at spille en rolle i de store politiske kampe om
hertugdømmet. Det bliver derimod for fremtiden sæde for den
hertugelige lensmand (embedsmand, amtmand), der bestyrede
de nævnte herreder og birker, senere tillige det nedlagte
kloster i Løgum. I 1429 gav begivenhedernes gang det dog en
vis betydning. Kong Erik af Pommern havde en besætning
af over 60 mand på slottet og også staden var indrettet på
forsvar. Hansestæderne, der året i forvejen havde gjort et
forgæves, om end storartet forsøg på at ødelægge København,
lejede hertug Vilhelm af Brunsvig-Lüneburg med „firehundrede
glavind“ (lanser) til at gøre et angreb på Jylland, og sent på
sommeren gik han over Ejderen; vor Frue dag i høsten lagde
han sig foran Åbenrå og Brøndlund. Belejringen varede fire
uger, da blev både slottet og byen erobrede ved storm; de
fremmede plyndrede efter tidens skik, alt hvad der havde
penges værd blev taget. Derpå blev der lagt besætning såvel
i slottet som staden, og virkerne (voldene) styrkedes med
pæleværk, gravene gjordes dybere og bredere. Men dette
djærve forsvar af den lille by havde frelst Nørrejylland for de
fremmede gæster; thi da hertug Vilhelm var færdig med
Åbenrå, var også den måned gået, for hvilken han havde
modtaget sold, og han vendte om igen den vej han var
kommen. Åbenrå og Brøndlund blev derimod fra nu af i Tyskernes
vold og de gjorde ikke ringe skade i hele Nordslesvig fra
dette faste punkt ud. Kort efter døde imidlertid som
bekendt krigen hen og der indtrådte nu en lang fredelig periode
for hertugdømmet.
Borgerskabet i Åbenrå skulde dog endnu engang lide for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>