Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Åbenrå.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller de bønder, som kom tilstede, da husene begyndte at gå
op i luer. Af stadens arkiv reddedes intet uden privilegierne.
Få dage efter havde borgerskabet i Flensborg ikke
desmindre mod til at bevidne kongen sin uforanderlige troskab:
„Vi ville stå hos eders nåde med liv og gods efter alle vores
formue“, skrev de den 19. Marts, „og skal eders nåde intet
andet finde uden troskab, kende det Gud alsommægtigste, den
vi eders kongel. majestæt befale med lang sundhed.“ Men det
var forgæves at stå imod den overmægtige fjende, og kort
efter var hertug Fredrik eneherre, ikke blot i Sønderjylland,
men i hele Danmark. -
Kirken ligger i Åbenrå udenfor den oprindelige by, på
en bakke nord for den ældre borg. Grunden hertil var uden
tvivl den, at Åbenrå hørte til et større sogn og at altså kirken
var en fælles ejendom. At den dog stod i særligt forhold til
købingen fremgår, som det synes, af dens indvielse til de
søfarendes patron, den hellige Nikolaus, hvad der vistnok i reglen
kun var tilfældet med købstadskirker. Det er da muligt, at den
nuværende stenkirke kan være opført væsenlig af bymændene,
medens sognet forhen måske havde havt en ældre kirke på et
andet sted, længere borte fra stranden. Når vi imidlertid siger:
den nuværende stenkirke, må der derved ikke tænkes på
bygningen som den nu står, men som den var fra først af, før en
række udvidelser og ombygninger efterhånden helt forandrede
dens oprindelige former.
I J. P. Traps fortjenstfulde værk om hertugdømmet
Slesvigs topografi findes der tegninger af kirken såvel i dens
nærværende som i dens oprindelige skikkelse efter de endnu
bevarede rester, og heraf ses den da at have været en meget
smukt anlagt korskirke på over 50 danske alen indvendig
længde, et tværskib på 40 alen, og med halvrunde udbygninger,
såvel til hovedalteret i øst som til to mindre altre i
korsfløjene; den ene af disse er endnu bevaret. Bygningen
hidrører omtrent fra midten af det 13. århundrede og synes altså
at stadfæste den tradition, at byen og kirken 1247 blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
