Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Kancellibygningen og gehejmearkivet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere i forskellige privates hænder og ejedes 1714 halvt af
magister Peder Schades arvinger i Roskilde, halvt af familjerne
Lytzov og Offenberg, vistnok som arvinger efter staldmester
Harstall af Berridsgård, der havde boet i nabogården [1].
Denne, den fjerde ejendom (Strandkvarter nr. 101), lå
mellem boldhuset og provianthuset, således at grunden
nøjagtig svarede til kancellibygningens nordlige fløj med tillæg af
en 12 alen ind på slotspladsen. Der stod her før Jens Wolfs
tid „en meget behændig og konstig hestemølle“; 1663 solgte
kong Fredrik III grunden til den bekendte Kasper Herbach
(Konst-Kasper), som samme år blev møntmester efter Johan
Stichmann og indrettede mønten i boldhusets kælder. Senere
ejedes denne gård af rigsmarsken Kørbitz og var altså bragt
i forbindelse med den tilgrænsende, nr. 99; den beboedes 1689
af staldmester Harstall, hvis datter var gift med marskens
søn, oversekretæren i krigskancelliet. I året 1714 ejedes den
af den lærde Islænder Arne Magnussen, sekretær i
gehejmearkivet, som havde giftet sig til den med kongl. remmesnider
Hans Vichmans enke, Mette Fischer [2].
Den 15. Januar 1714 fik kongen skøde på Arne
Magnussens grund ved proviantgården; samtidig købtes etatsråd
Ocksens gård, medens dog skødet først udstedtes senere (den
10. Juli 1715). Den 24. Januar udstedtes der en kongelig
ordre, hvorved de to ejendomme fritoges for al skat og afgift [3].
Nr. 98 arvede kongen, som allerede nævnt, et par måneder
senere efter sin moder, og boldhuset lod han ved bygmester
Ernst købe af magister Peder Schades arvinger, således at
skødet skulde gælde fra påske. Købesummen for deres ene
halvdel var 2500 rigsdaler kroner, og den anden blev derefter
ved kongl. resolution af 24. Septbr. 1714 exproprieret for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
