- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
310

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Kancellibygningen og gehejmearkivet. - III. Kong Kristian VI's bygninger. - 1. Posthuset bag Børsen (nu krigsministeriets gård).

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lokale for kongens partikulærkammer, det tidligere „kongens
eget kammer“; den hvælvede stue skulde da formodenlig tjene
til „penningekammer“ og første sal fremdeles afgive
gennemgang for kongen. Da denne plan imidlertid i foråret 1721
skulde bringes til udførelse, mødte den en meget energisk
indsigelse fra Rostgårds side, idet han anså det for i høj grad
misligt, at trappegangen op til arkivet og kongens løngang
skulde være tilgængelig for alle dem, der muligvis kunde have
ærende til partikulærkassen, og det lykkedes ham da også at
forhindre en sådan anvendelse af disse lokaler. Imidlertid
sattes der dog hvælvinger ind både på første og anden sal,
og gavlen omdannedes til en façade i sammenhæng med
arkivets; derved samledes denne del af provianthuset med dette
sidste i en særskilt bygning. Stuen blev imidlertid sat i
forbindelse med det tilstødende kancelliarkiv og derfra senere
(1749) afstået til gehejmearkivet; første og anden sal
omdannedes efter konseljets ophævelse til arkiv for rentekammeret
(1778) [1].

III. Kong Kristian VI’s bygninger.

1. Posthuset bag Børsen (nu krigsministeriets gård).

I kong Kristian VI’s tid toges en ny betydelig bygning i
administrationens tjeneste, i hvilken den siden hin tid uafbrudt
har været, nemlig krigsministeriets gård bag Børsen.
Sammenhængen hermed var følgende.

Dengang der toges beslutning om kancelliets opførelse
(1713), ejedes nabogrunden mod syd af enkedronningen, den
nærmest følgende af kongen og den tredje af grevinde Moth


[1] K. Bruun, Kongl, bibl. stiftelse, s. 39 f. Fr. Rostgaard, I 218 ff. Rentek.
bestal. pr. VI 153. IX 147 XIII 88. 182. Geh. ark. årsberetninger II 220. 228. Urkunden
zur Kenntniss nord. R. I 49. Kbhvns. slots inventarieregnsk. Indenrigsmin.
bygningsjournal 1861, 17 b. Rentek. bygn. j. B 1974 (år 1792). Regnskaber over kancelli- og
gehejmearkivbygningernes opførelse med bilag osv. Sterm, Kbhvn., s. 107.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free