- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
323

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. 1762-72.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kort efter, den 15. Februar 1768, kommercekollegiet var bleven
forenet med det i året 1760 af rentekammeret udskilte
generaltoldkammer, foretoges der et mageskifte mellem de to
kollegiers lokaler. Det forhenværende krigskancelli, nu
depeschekontor i det kombinerede kollegium, flyttedes til posthusets
sidebygning, og kommercekollegiet kom ind i kancellibygningens
hovedfløj mellem kancellierne og kammerkollegierne [1].
Fordelingen af lokalerne i det såkaldte posthus var derefter følgende:

Generalitetskollegiet optog hele forhuset, således at
kommissariatets arkiv tilligemed 2. og 4. departement fandtes i
stuen, kollegiets forsamlingssal med 1. og 3. departement på
1. sal, et reservearkiv tilligemed bogholderkontoret for
krigshospitalskassen på 2. sal, en kvist på 4 værelser. Endvidere
fandtes i sidebygningens vestlige (nye) del krigshospitalskassen
i stuen, depeschekontoret og arkivkontoret på 1. sal. Det
ældre arkiv i kancellibygningen bevaredes fremdeles for
kollegiet, ligesom det endnu den dag idag uforandret tilhører
krigsministeriet.

Sidehusets ældre østlige del optoges derimod udelukkende
af generalpostamtet, der havde sine expeditionslokaler i stuen,
kollegieværelset på 1. sal og forskellige rum i kælderen og på
kvisten, såvel som i den vestlige halvdels stue [2].

Kort efter omflytningen 1768 indtraf de forandringer, som
knyttede sig til Struensees kortvarige ministerium. Den store
omdannelse af kollegiernes indre orden vedkommer os ikke
her, da den kun forårsagede forbigående omvæltninger indenfor
kancelliets mure; derimod blev det af varig betydning, at han
ophævede det gehejme konsejl som et formentligt bånd på
kongens enevælde (December 1770). Konseljet oprettedes
nemlig ikke mere i sin tidligere skikkelse, og kongens


[1] Urkunden und Malerialien zur Kenntniss nordischer Reiche (1786), I 306.
Vaupell, Dansk-norske hær, II 40. Civil-materialskriver-regnskab 1763 ff. 1768, nr. 27.
[2] Se plan over bygningen 1781 (eller tidligere) ved Kbhvns, kontors kongl.
resolutioner 1781, 192.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free