Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. De videnskabelige samlinger efter 1848.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
arkivsal, som samtidig deltes ved et gitterværk, således at tyske
kancelli fik den største halvdel til de gottorpske og
glyksborgske sager. Det oplystes ved denne lejlighed, at det
tidligere kontor var så mørkt, fugtigt og råkoldt om vinteren, at
ingen af de tidligere arkivarer på en enkelt undtagelse nær
(Voss) havde kunnet arbejde der i denne årstid [1]. Hertil kom
endelig, at hele stuen gik tabt for arkivet, idet der 1827
indrettedes bolig til budet i den vestlige, medens danske
kancelli 1842 igen fik den østlige hvælving nærmest sit eget
arkiv. Gehejmearkivet havde således i virkeligheden kun
halvanden af bygningens 6 hvælvinger til sin rådighed.
Herpå rådedes der bod, idet indenrigsministeriet, efter
tilskyndelse af den „til udvidelse af gehejmearkivets lokaler“
under 7. Februar 1849 nedsatte kommission, den 25. Avgust
s. år gav ordre til at overlevere til det de to østlige og den
halve vestlige hvælving, som henholdsvis rentekammeret
(indenrigsministeriet) og det holstenske kancelli sad inde med. Et
forsøg på ved denne lejlighed at få al gennemgang gennem
arkivets hvælvinger afspærret lykkedes kun for anden sals
vedkommende, idet der her indrettedes en snæver gang til
forbindelse mellem kancellibygningen og proviantgården. På
første sal måtte man nøjes med at danne en smal og lav
smøge mellem finansministeriets kontorer, hvorved hvælvingen
mistede en stor del af sit lys.
Kort efter denne udvidelse opnåedes endvidere ved kirke-
og undervisningsministeriets initiativ en overenskomst mellem
alle ministerier om at aflevere alle de over 100 år gamle
arkivalier, som endnu opbevaredes i de særskilte arkiver, for
således at udvide gehejmearkivet til et fælles ældre rigsarkiv.
Efterhånden som disse afleveringer skred frem, måtte
selvfølgelig lokalerne yderligere udvides. Justitsministeriet afstod
samtidig med sine afleveringer hvælvingen i gehejmearkivets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
