Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. De videnskabelige samlinger efter 1848.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem det tidligere konstmusæums sager. Den 27. Juni 1851
overdrog ministeriet professor Ussing det hverv at modtage
dem for atter at overlevere dem til musæet, og året efter
indgav dettes direktør Thomsen en plan til deres fordeling, som
af ministeriet approberedes den 12. Juli. Der var især en
betydelig samling af antike oldsager, som kongen havde samlet
på sin rejse i syden eller senere var kommen i besiddelse af
ved indkøb og gaver. Den bestod væsenlig af malede vaser,
men indbefattede også marmorskulpturer, bronser, terrakotter
osv. Forskellige mindre samlinger var efterhånden bleven
optagne i den kongelige, således de af Brøndsted, Falbe,
arkitekten Kr. Hansen og professor Ussing under deres ophold i
Grækenland erhvervede antiker, oldsager fra Nordafrika, som
var indsendte af konsulen Carstensen, osv. Ved
sammensmeltningen af disse samlinger med konstmusæets afdelinger for
ægyptiske og græsk-romerske oldsager dannedes der nu et
antikkabinet, som i foråret 1853 opstilledes i sine nye lokaler;
der bevilgedes hertil i Februar og Marts måneder 1000 rdlr.
I konstmusæet i Dronningens tværgade fandtes der, som
det vil mindes, foruden oldsagerne og den ethnografiske
samling endnu en større samling af konstsager og kostbarheder,
en arv fra det tidligere konstkammer. En del af disse
optoges nu vel i andre samlinger, men der blev dog en ikke
ringe mængde tilbage, som nu bestemtes til at danne et
„musæum for skulptur og konstflid“, der atter i forening med
antikkabinettet sammenfattedes under det særlige navn:
konstmusæum. Denne samling, som efterhånden tænktes forøget
ved indkøb af nyere danske billedhuggerværker, blev dog først
færdig ordnet, opstillet og tilgængelig for almenheden i Maj
1860, og den opløstes igen 7 år efter.
Samtidig med at i året 1854 det oldnordiske musæum
efterhånden flyttedes til Prinsens palæ og her optog blandt
andet højesteretssalen, den såkaldte riddersal, indrømmedes
der også sammesteds videnskabernes selskab et lokale. Da
hoffet i begyndelsen af året gjorde fordring på de værelser i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
