- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
377

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gråstens ældre historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som hans hustru Anna nævnes som faddere hos Henrik Holk
på Rønhave, sammen med mange andre af adelen på Als og
Sundved [1]. Iøvrigt var Gregers en virksom og højt ansét mand,
der tog ivrig del i sine standsfællers liv. Han var „råd“ hos
hertug Hans i Haderslev og tilkaldtes altså jævnlig til offenlige
hverv; i Flensborg ejede han et par huse og opholdt sig vel
altså tildels her om vinteren [2].

Da hertugerne Hans og Adolf i (forening med deres
brodersøn, den unge konge Fredrik II, i sommeren 1559 gjorde et
erobringstog til Ditmarsk, faldt det i Gregers Ahlefeldts lod at
føre et hovedbanner; det var mærket med en pelikan,
årvågenhedens symbol. Også broderen var med på toget. I slaget
ved Heide, den 13. Juni, fandt denne sin bane, medens
Gregers blev skudt i benet; han ænsede ikke såret, men herved
forværredes det og han måtte forlade hæren og lade sig føre
til Rensborg; de tre fyrster forærede ham det banner, som han
havde båret med ære. Niende dagen efter slaget døde han,
og st. Hans aften førtes hans lig gennem Flensborg til
begravelsen i Kliplev kirke ved Søgård. Brødrene jordfæstedes
hver på sin side i kirken, Frans mod nord og Gregers på
sydsiden, blandt deres nærmeste slægt. Over Gregers hang
banneret fra Heide og på hans kiste sattes de ord, som han
havde gjort til sit valgsprog: „Gud alene min trøst, han vil
være min hjælper!“ [3]. Der sigtedes herved til det berømte
valfartsbillede i samme kirke, „st. Hjælper“, et Kristusbillede
med guldkrone, samt forgyldte handsker og sko; det havde
stået i et særligt lille kapel med et gittervindue, gennem
hvilket de andægtige tilbad det. Således havde det endnu
været skik, da Gregers var dreng, men efter reformationen var
det selvfølgelig bleven afskaffet. Billedet stod der dog endnu


[1] O. H. Moller, Geschlecht Ahlefeldt, s. 198. Kirkehist. samlinger VI 553. Henrik
Holks stambog (1549. 1556).
[2] Danske magasin, 4. række III 228 fl. Dipl. Flensborg. II 454. 519. 775. 867.
Jahrbücher f. d. Landeskunde der Herzogthümer, X 75. 181. 183.
[3] O. H. Moller, Ahlefeldt, s. 189 fl. Molbech, Ditmarskerkrigen, s. 216.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free