Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gråstens ældre historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lovet med en datter af den kongelige statholder i
hertugdømmerne, grev Kristian Rantzau, den 15årige Margrete Dorotea,
som han derpå ægtede ved juletid; hun skal have fået en
medgift på 3 tønder guld. Samtidig trådte han ind i
statstjenesten, idet han udnævntes til landråd og
generalkrigskommissær i hertugdømmerne, hvorved den kongelige hærs
forsyning overdroges til hans omsorg. I den følgende krig brugtes
han i diplomatiske ærender, overfor de allierede fyrster og
hertugen af Gottorp, og efter fredens slutning sendtes han til
England for at forny Danmarks tidligere traktater med denne
magt.
Imidlertid var han ved sine egne store midler og ved
svigerfaderens indflydelse bleven en af landets største
jordegodsejere. Kristian Rantzau overdrog til ham sine rettigheder
til Tranekær og Langeland; de blev fra den tid af i hans
slægt og oprettedes senere til et lensgrevskab. Hans
morbroder Hans Ahlefeldt gik, som foran nævnt, kort efter krigen
fallit, og Fredrik Ahlefeldt fik nu udlæg for sit tilgodehavende
hos ham i hans tiloversblevne godser, det halve Søgård,
Ladgård og Stoltelund (1661). Hertug Filip tilbød ham alt
dengang også Gråsten og Fiskbæk, men først året efter indlod
han sig på denne handel, hvorved han fik meget gunstige
vilkår: hertugen solgte de to gårde for 65,000 rdl., således
som han havde fået dem for 14 år siden for 90,000 rdl.
(1. Juli 1662).
Dermed havde da Fredrik Ahlefeldt samlet slægtens gods
på sin hånd, således som det ikke havde været samlet i
henved 200 år. Hovedsædet var dog nu ikke mere Søgård, der
var bleven belejret, indtaget og ødelagt af den svenske general
Torstenson 1643 og ikke mere opførtes, men derimod slottet
Gråsten. Her byggede den rige adelsmand sig et passende
herresæde og herfra forestod han i en række år den øverste
styrelse af den kongelige del af hertugdømmerne, efterat han
1663 var fulgt efter sin svigerfader som kongelig statholder.
Det var et rigt og betydningsfuldt liv, som nu udfoldede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
